Vi værner om kulturarven Kristian Erlandsen2022-06-23T10:47:34+02:0019. maj 2020| Ved både nybyggeri og restaurering skal ingeniørkundskaber bidrage til at bevare historien på nænsom vis. Artelia er ingeniør på et nyt Fællesmagasin til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek, mens vi for nyligt var med til at vinde Det Kgl. Bygningsinspektorat nummer tre. Lokalplanen for et nyt fællesmagasin til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek blev for nyligt godkendt. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der står bag magasinet, som skal rumme museumsgenstande og bevaringsværdigt biblioteksmateriale. Artelia er ingeniør på byggeriet, der vil bestå af to større og to mindre bygninger som tilsammen tilbyder ca. 25.000 m³ reolplads. Grundet genstandenes karakter, stilles der af gode grunde krav til specialløsninger i forhold til indeklima, brandsikkerhed og den tekniske indretning i al almindelighed. Fællesmagasinet er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og opføres af DS Flexhal på et areal syd for Vinge i Frederikssund. Det Kongelige Bygningsinspektorat Samtidig med vi skaber nænsomme rammer til nationalhistoriske genstande, vandt vi for nyligt en rammeaftale, der dækker over flere af nationens mest værdifulde og bevaringsværdige bygninger. Nærmere bestemt Det Kongelige Bygningsinspektorat nummer 3, og derfor er Slots- og Kulturstyrelsen også bygherren her. Sammen med Rønnow Arkitekter og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører har vi hermed vundet en rammeaftale, der omfatter forskellige rådgivningsydelser i større og mindre skala. Vi er samtidig godt tilfredse med netop Inspektorat 3, der har en yderst fornem ejendomsportefølje, hvor man med rette kan sige, at Amalienborg er kronen på værket. Dertil kommer de helt store kulturbastioner som Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater fordelt på Gamle Scene, Skuespilhuset og Operaen. Som en del af rammeaftalen, kan teamet også komme til at fungere som konsulent på et bredt udsnit af landets kirker.