Lager og logistik

Vi er både med til at bygge logistikcentre i stor skala og specialdesignede lagerfaciliteter til atomaffald og følsomme kulturgenstande. Vores ekspertise på området er en kombination af vores kompetencer inden for industri, byggeri og infrastruktur.

Lager til Danmarks atomaffald

Artelia er totalrådgiver på projektet NOL (Nyt opgraderet Lager), hvor alt Danmarks radioaktive affald skal opbevares, indtil der findes en endelig løsning for slutdepot senest i 2073. Lageret opføres på Risø i Roskilde og er unikt i en dansk sammenhæng. De tekniske løsninger er avancerede, og sikkerhed skal tænkes ind i alle dele af projektet ned til mindste detalje.

Bygherre  Dansk Dekommissionering
Arkitekt Christensen & Co.
Ydelser Ud over hele ingeniørprojektet på byggeri og anlæg står Artelia for sikkerhedsvurderingen samt miljøvurdering af plan og projekt.

Fællesmagasinet i Vinge

Nationalmuseet og Det kgl. Bibliotek har fået et nyt fælles magasin, hvor der værnes om flere af landets uvurderlige kulturgenstande. Energiforbruget er samtidig lavt, og det skyldes en effektiv brug af passive tiltag, der reducerer driftsomkostninger og behovet for teknik.

De opbevarede materialer har forskellige behov, og det kræver tre typer af magasinrum. Såkaldte basismagasiner med ca. 25.000 m2 reolplads til opbevaring af genstande fra Nationalmuseet, og kolde og tørre magasiner med 120 hyldekilometer til opbevaring af materiale fra Det Kongelige Bibliotek.

Bygherre Slots- og Kulturstyrelsen
Arkitekt Gottlieb Paludan Architects
Ydelser Samtlige ingeniørdiscipliner inklusiv brand, energi, indeklima og bæredygtighed.

Greve Distributionscenter

Logistikcenteret er opført i Greve af af det belgiske investeringsselskab MG Real Estate og har en samlet lagerkapacitet på ca. 110.000 m². På den 230.000 m² store grund, er der anlagt 51.000 m² belægning til køreveje og parkeringspladser. Selve lageret består af 11 lagerhaller, der hver især har et areal på 10.000 m². Stablingshøjden er 11,7 meter. I forbindelse med hver lagerhal er der etableret 500 m² kontor som indskudt etage.

Som en del af Artelias rådgivning har vi udført en masterplan for hele området, hvori der f.eks. ligger en 3D-model til brug for jordbalancekalkulation.

Bygherre  MG Real Estate
Ydelser Artelia var bygherrerådgiver med ansvaret for myndighedsbehandling og kontrol af projektmaterialet for bygningerne, der er projekteret i Belgien.
Artelia stod dertil for omlægning af eksisterende ledninger (TDC hovedfiber, vand ø315/ø1160), projektering af veje og parkeringspladser (til modulvogntog), planlægning af alle nye forsyninger til området og koordinering ifm etablering af et 20.000 m³ regnvandsbassin

MG Park Malmö – Westerman Multimodal Logistics

Ved Malmø Havn har det belgiske investeringsselskab MG Real Estate opført et logistikcenter til godshåndtering mellem lastvogne og tog. Den 18.500 m² lagerhal er derfor udstyret med et indvendigt godsspor.

I forbindelse med lagerhallen etableres der 800 m² kontor som indskudt etage

Selve grunden udgør 35.000 m² hvoraf 12.000 m² består af belægning til køreveje og parkeringspladser.

Bygherre MG Real Estate
Ydelser Artelia er bygherrerådgiver med ansvaret for myndighedsbehandling og kontrol af projektmaterialet for bygningerne. Artelia har for bygherren udført en masterplan for hele området samt udført pælefunderingsprojekt med ca. 2.900 pæle.