Tobias er ved at uddanne sig som bygningskonstruktør og har været i seks måneders praktik i Artelia.

En tablet førte til Artelia

Tobias Jonsen er ansat som studentermedhjælper i afdelingen for Bygherrerådgivning og Projekteringsledelse. I 2023 var han i seks måneders praktik i Artelias afdeling for byggeledelse, hvor han tilbragte de fleste arbejdsdage på byggepladsen ved Friheden Butikscenter, der blev renoveret og udvidet med ungdomsboliger oven på centeret.

Tobias er oprindeligt uddannet tømrer . Han havde egentlig forestillet sig, at hans fremtid lå på entreprenørsiden af byggebranchen, men en Remarkable-tablet sendte ham i stedet i retning af Artelia.

Under et kort praktikophold hos LINK Arkitektur blev Tobias ved et besigtigelsesmøde introduceret for en medarbejder fra Artelia med en Remarkable-tablet, som Tobias gerne ville se nærmere på. Det førte til en god snak og udveksling af kontaktoplysninger, og inden længe var den næste korte praktikperiode aftalt med Artelia. Det blev en god oplevelse, og Tobias valgte at også den lange praktik skulle foregå i Artelia. Det var ikke kun flinke kolleger, der gjorde udslaget – Tobias var også blevet ført igennem en omfattende introplan, der sikrede, at kollegerne kunne tage godt imod ham og involvere ham i projekter på et passende niveau, så han fik noget ud af det korte praktikforløb.

Indsatsen bestemmer opgaverne
I sit praktikforløb oplevede Tobias, at jo større indsats han selv lagde i forløbet, jo mere fik han lov til. Han arbejdede selvstændigt med bl.a. tidsplaner, styring af underentreprenører, byggemøder, sikkerhedsmøder, runderinger og fremdriftsrapporter – selvfølgelig med en erfaren kollega til at kontrollere og støtte op undervejs. Her kunne Tobias trække på sin baggrund og forudgående kendskab til byggebranchen, som måske giver ham adgang til nogle af de lidt mere komplekse opgaver.

Mulighederne står åbne
Det er vigtigt for Tobias at udbygge sit netværk i branchen. Derfor valgte han at tage med på Artelias studietur til Prag. Her var der rigelig anledning til at møde kolleger fra alle hjørner af Artelia – fra hele landet og på tværs af discipliner og arbejdsområder. De mange nye møder var også et tydeligt bevis på, hvor bred en palette, Artelia egentlig dækker over, og de mange muligheder, det åbner for, hvis man vil prøve kræfter med forskellige dele af rådgiverbranchen.

For Tobias står mulighederne efter endt uddannelse stadig relativt åbne, og han kunne godt forestille sig at bevæge sig mere i retning af bygherrerådgivning end byggeledelse. Men uanset hvad han vælger, vil der være et godt potentiale for at udvikle sig fagligt i Artelia, så han er foreløbigt klar til at fortsætte, når eksamensbeviset er i hus.

Ledige stillinger

At arbejde hos os

Karriereveje

Studiejobs, praktik og projekter

Kompetenceudvikling hos Artelia