Faget der favner de store farer

Den klassiske brandrådgivning beskæftiger sig med byggeriet som helhed: Hvordan folk skal evakueres og beredskabet kan foretage indsats, hvilke afsnit bygningen bør opdeles i og flere andre aspekter. Perspektivet sætter hermed de overordnede rammer for brandsikkerheden i produktionsanlægget, hvor selve procesudstyret til gengæld er underlagt sine egne regler, der er udstukket fra Bruxelles.

Men derudover kræver mange produktionsformer nogle substanser, der udgør en særlig risiko, når de benyttes aktivt eller blot oplagres. Her kommer nichekompetencen ”industribrand” ind i billedet. Disciplinen tager afsæt i beredskabsloven og opererer derfor i spændingsfeltet mellem det danske bygningsreglement og EU’s maskindirektiv, forklarer Amanda Schmidt Villumsen:

”Vores faglige grundlov er de tre tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, gasser og faste stoffer. Basalt set, er vi med, når det bliver ekstra risikabelt, og der derfor stilles særlige krav. Om det så er i en laboratoriebygning, en produktionsfacilitet eller et biomasseanlæg. Vi sikrer, at kravene er overholdt og identificerer eventuelle problemer, der skal rettes op for at kunne opnå en godkendelse. Derefter kan vi skrive ansøgning til beredskabet og står for den videre dialog. Vores inputs bliver samtidig integreret i den overordnede brandstrategi”

Som Amanda påpeger, er der forskellige grader af, hvad der kræves af virksomheder, der opererer med de brandfarlige substanser:

” I visse tilfælde behøver virksomheden ikke at søge yderligere tilladelse, hvis de overholder de krav, som vi påpeger. Næste sikkerhedsniveau er, at kravene skal overholdes, mens der også kræves en tilladelse.  Hvis forholdene er ekstra komplicerede, kan der blive behov for en tilladelse, hvor Beredskabsstyrelsen samtidig stiller nogle særlig vilkår. I sådanne tilfælde har vi ofte en mere indgående dialog med beredskabet, hvor vi i nogle tilfælde hjælper med at lave en indsatsplan”.   

Et bredt perspektiv

Selvom de tekniske forskrifter forholder sig til tre afgrænsede emner, kan det være mange forskellige faktorer, man forholder sig til som specialist i Industribrand, forklarer Amanda:

”Ved selve procesudstyret kan der bl.a. stilles krav til tankanlæg, rør, ledninger og ventiler. Ofte drejer det sig også om HVAC-installationer til både køling, varme og ventilation. Hvis der f.eks. er noget ekstra brandfarligt materiale i et lokalt, kan der være brug for, at det har sit helt eget ventilationsanlæg. Et andet typisk krav er at undgå facadesmitte. Det vil sige, at man skal sørge for, at der er tilpas store afstande mellem åbninger i facaden, så der ikke sker brandspredning fra det ene til det andet rum. På den måde kan man sige, at vi er eksperter i de tekniske forskrifter, men generalister i forhold til de mange delelementer et produktionsanlæg består af.”

 BESS-anlæg og Data centre: Industribrand i en ny tid

Den teknologiske udvikling har væsentlig betydning for Industribrand som fag, da opgaver og udfordringer ændrer karakter. Et godt eksempel er de såkaldte BESS-anlæg, hvor forkortelsen står for Battery Energy Storage Systems.  I takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet er der sket en massiv vækst i det, der basalt set er kæmpe udgaver af de batterier, man også finder i elbiler eller smartphones. Til gengæld er mængden af Lithium i en skala, der kræver tilsvarende stor agtpågivenhed. Det giver en særlig situation, forklarer Amanda:

”BESS-anlæg kan blive omfattet af beredskabsloven, hvilket automatisk gør det til en opgave for Industribrand. Men der findes ikke nogen konkrete anvisninger på området, da det er svært at udstikke retningslinjer for et område, hvor udviklingen går så stærkt. Skulle man endelig lave en bekendtgørelse, ville den ikke være dækkende i særlig lang tid og hurtig blive forældet. Vi er rådgiver på en hel del BESS-anlæg, og det kræver først og fremmest en forhåndsdialog med beredskabet for at komme i gang med projektet. Herefter bliver det et spørgsmål om, at vi sammen sporer os ind på nogle sikkerhedstiltag, der kan accepteres, selvom vi ikke kan henvise til klokkeklar dansk lovgivning”.

Datacentre er en anden aktuel tendens. Det er et velkendt terræn med gældende retningslinjer, men udfordringer og løsninger afviger alligevel fra normalen, forklarer Amanda:

”Vand er indlysende nok et problematisk slukningsmiddel i datacentre, da det vil være gøre stor skade på værdierne. Derfor benytter man ofte inaktive gasser som nitrogen og argon til at fortrænge ilten og hermed ilden. Vi kan godt lide de inaktive gasser, fordi de ikke udgør en brandfare. Til gengæld kan trykflaskerne give risiko for eksplosioner, hvis ikke man tænker sig om, og det kan vi være med til at sikre”.

Kurser i tekniske forskrifter  

Sammen med sin kollega Tanya Krossteig Egholm har Amanda taget initiativ til at forme et kursus i de tre tekniske forskrifter. Kurset kører internt hos Artelia, men i efteråret 2026 bliver det udbudt til eksterne, og det er der en god grund til, forklarer Amanda:

”Vi mener, der har manglet et kursus, som har særligt fokus på de tekniske forskrifter. Både til dem, der har brug for en grundlæggende forståelse og dem, der skal arbejde med det i praksis. Det første modul har en bred relevans. Vi giver en introduktion til forskrifterne og uddyber, hvad man skal være opmærksom på i projekterne. De to efterfølgende moduler er målrettet dem, der også gerne vil lære at håndtere forskrifterne”.

Kurset afholdes løbende over uge 46 og 47. Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig.