Genbrug af byggematerialerKristian Erlandsen2024-01-15T15:44:47+01:00 Genbrug og genanvendelseDen grønne omstilling og ressourceknaphed har skabt et massivt behov for øget genbrug af byggematerialer. Hos Artelia kan vi varetage hele processen – fra gennemgang af udtjente byggerier til revitalisering af materialer i et nyt og bæredygtigt projekt. Genbrug og genanvendelseYdelser og faserEksempler på genbrugsmaterialer Vi får det bedste ud af ressourcerne Samfundet har stort fokus på genbrug genanvendelse af byggematerialer. Det afspejles bl.a. i konkrete bygherrekrav om vurdering af muligheder for genanvendelse af byggematerialer ved nedrivning og renovering samt mål for grad af genanvendte materialer i nybyggeri. Men for at disse krav og mål kan indfries er der behov for en meget systematisk tilgang til nedrivninger og håndtering af egnede ressourcer. Den eventuelle forekomst af miljøfarlige stoffer og lovgivningen på området er blandt de gængse udfordringer Det første skridt er gerne at foretage en visuel gennemgang af bygninger, der står overfor en ombygning eller nedrivning. Her kan vi identificere, hvor der er ressourcer gemt, og hvad der skal til for at materialerne kan få nyt liv i andre byggerier. Derefter kan vi håndtere alle aspekter i de følgende faser. Vores rådgivning i faser Artelia tilbyder rådgivning gennem hele processen og vores ydelser kan opdeles i moduler alt efter dine behov. Ressourcescreenning En indledende vurdering af mulighederne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Gennemgangen udføres ofte ifm. miljøscreening og her kan vi give et første kvalificeret bud på, hvilke ressourcer, der ligger gemt i det pågældende byggeri. Ressourcekortlægning Bygningen gennemgås minutiøst, der tages prøver, og de fundne ressourcer bliver beskrevet og kategoriseret. Samtidig giver vi en teknisk og økonomisk vurdering af potentialet for genbrug og genanvendelse. Det omfatter bl.a. en beskrivelse af den konkrete anvendelse og afsætning af materialer. Ressourceplan En detaljeret plan for nedtagning og håndtering af byggematerialer. Vi kan bl.a. stå for det komplette udbudsmateriale og udarbejde instrukser for demontering, opbevaring og transport af materialerne. Oplagring- og forbehandling Som regel skal materialer enten forbehandles eller oplagres frem til anvendelsen, og vi kan facilitere processen i begge tilfælde. Ved forbehandling giver vi eks. specifikke anvisninger i forhold til rengøring, slibning, maling etc. Materialeproduktion Ofte omdannes de genanvendelige ressourcer til nye innovative byggematerialer. Vi hjælper med design og udvikling af materialer, vi monitorerer produktionen og vi står for myndighedsgodkendelse. Genanvendelse i praksis Vi yder assistance ved den konkrete genanvendelse af både uforurenede og forurenede byggematerialer til nybyggeri og renovering. Det handler ikke mindst om at matche egnede materialer til det specifikke projekt. Derudover hjælper vi med andre vigtige aspekter såsom: Afklaring af lovgrundlag for genbrug af byggemateriale, f.eks. BR18 og brand Indeklimavurdering ved forekomst af miljøfarlige stoffer Udarbejdelse af SAB og PSS for arbejdet med byggematerialer Udarbejdelse af materialepas for bygningen Afklaring af bidrag til bæredygtige certificeringer, f.eks. DGNB, Svanemærket og C2C Eksempler på genbrugsmaterialer Tegl og træ Isolering af henholdsvis træfiber og papir Genbrugsplast Lisbjerg GenbrugsstationLisbjergs genbrugsstation er et symbol for den cirkulære økonomi – her omdannes affald til ressourcer med fokus på øget genanvendelse. Selve byggeriet symboliserer ligeledes denne indsats ved at bruge genbrugsmaterialer som primære byggesten i tråd med behovet for mere miljøvenlig praksis. Bygherre Kredsløb Arkitekt LOOP Architects, Schønherr og Krilov Arkitekter © Ib Sørensen TRÆ i 20 etagerProjektet TRÆ er et nyt kontorhus på Sydhavnen i Aarhus. Med sine 78 meter og 20 etager bliver dette ikke blot Danmarks højeste træhus, men også en arkitektonisk præstation og et laboratorium for genbrug og genanvendelse, som er indtænkt i alle dele af byggeriet. Bygherre PFA Pension og Kilden & Hindby Arkitekt Lendager CO2-besparelse på op mod 45 %Upcycle Studios i Ørestaden er et overbevisende eksempel på, at man kan opnå en massiv CO2-besparelse ved at gøre byggeaffald til en ressource. En LCA- og LCC-analyse af boligprojektet viser, at der er tale om ca. 45 % i et livstidsperspektiv. Bygningskroppen er skabt af genbrugsbeton, hvoraf 1400 tons er støbt ud af det yderst holdbare affaldsbeton fra byggeriet af Københavns Metro. 75 % af vinduerne stammer fra almene boliger i Nordjylland, mens overskudstræ fra Dinesen har fået nyt liv i facader, gulve og vægge. Artelia er ingeniør på projektet, der er tegnet af Lendager Group og opført af NREP.