Forvandling af Fisketorvet

Artelia er ingeniør og projekteringsleder på den kommende udvidelse af shoppingcenteret ved Københavns Havn.

Kalvebod Brygge er inde i en massiv udvikling, der også omfatter den kommende sydhavnsmetro, som får stop ved Fisketorvet. Dette har medvirket til shoppingcenterets ambitiøse udvidelses-planer, som integrerer den nye station og giver Fisketorvet et nyt look.

Artelia er projekteringsleder for et nyt butiks-areal på 15.000 m2 og ingeniør på de fleste af bygningsarbejderne. Det er et komplekst projekt, der forventes at indebære en forskønnelse af flere eksisterende forhold og en omfattende renovering af hoved-indgangen. Der er i den forbindelse mange grænseflader til andre interessenter som Metroselskabet, ledningsejere og omkring-liggende grundejere.

Fast rådgiver
Fisketorvet ændrer sig hele tiden. Der etableres nye lejemål og sker løbende fornyelser. Her fungerer vi ofte som både bygherrerådgiver og byggeleder. Vores arbejder tæller også en lang række driftsopgaver, hvor vi sikrer energioptimering og bæredygtige løsninger. Vi har f.eks. bistået med installering af LED lys i alle fællesområder.

Projekteringsledelse
I takt med at byggerier bliver mere komplekse, stiger behovet for kompetent tværfaglig koordinering. Ikke mindst i kraft af den nye digitale virkelighed, hvor IKT og udveksling af 3D-modeller udgør en stor del af mange projekteringsforløb. Det er derfor en disciplin, Artelia har fokus på at styrke og tilbyde som en særskilt ydelse.

Fisketorvet Copenhagen Mall
Bygherre Unibail-Rodamco
Arkitekt Schmidt Hammer Lassen