Driftsorganisationens inddragelse og behovsafklaring

Isoleret set har enkelte driftsforstyrrelser måske ikke de store omkostninger, men de påvirker brugerne. Lægger man samtidig tab i produktionstid og omkostninger til udbedring sammen, er der tale om store beløb, der forringer bygningens totaløkonomi.

En god løsning kræver, at nøgleinteressenter fra driftsorganisationen er inddraget – helst allerede fra idéfasen. Alle, der har arbejdet på et projekt, kender dynamikken i beslutningsprocesserne, der ofte har et cirkulært snarere end et lineært forløb. Hvis hensynet til projektets totaløkonomi skal være i fokus, kræver det derfor opmærksomhed på, hvilke af de løbende beslutninger der kræver inddragelse af driften.

En effektiv inddragelse af driften ved nye byggeprojekter kræver både FM-kompetencer og kommunikationskompetencer. Vi har derfor sammensat et fokuseret team af FM- og kommunikationseksperter, der kan hjælpe med at kortlægge udfordringer, informationsbehov og overdragelsesprocesser.