Biotek

Artelia har massiv erfaring med at designe de avancerede faciliteter, der danner rammen om bioteknologisk udvikling og produktion. Både til forskningsverdenen og i industrien. Vi har været med til at bygge adskillige laboratorier på landets universiteter og produktionsenheder til innovative virksomheder.

Det skyldes, at vi råder over alle de nødvendige kompetencer inden for byggeri, maskin & proces, cGMP, renrumsteknik, GMO-krav og øvrige relevante discipliner.

Novonesis

Hos den globale biotekvirksomhed har Artelia en lang række afsluttede og igangværende projekter, hvor omdrejningspunktet er optimering af produktionsfaciliteten og de industrielle processer.

Projekterne spænder bl.a over procesforbedringer, implementering af ny teknologi og produktionsudvidelser. Vi varetager som regel både conceptual, basic og detailed design efterfulgt af byggeledelse og tilsyn samt test og commissioning. Alt sammen inden for rammerne af de særlige krav, som produktionen er underlagt.

Når vi foretager ændringer i de komplekse procesanlæg, benytter vi 3D-scanninger. Det giver overblik og danner grundlag for en fuld modellering af de eksisterende faciliteter, det nye procesudstyr og de utilities, som vi står for at detailprojektere. Samtidig har vi brugerworkshops og varetager dialogen med leverandørerne i kortlægningen af kapacitetskrav.

Da opgaverne kræver en løbende integration og tæt dialog med brugerne, er vi ofte fysisk placeret på lokationen under hele projektforløbet. Det flugter i øvrigt godt med det nære samarbejde, vi selv sætter stor pris på og ser som en garant for succes.

Ydelser: Process engineering, 3D modellering, test, commissioning, GMP, compliance, konstruktioner, arkitekt, brand, Ventilation, køling, Clean Utility, Black Utility, byggeledelse, HSE og fagtilsyn

Specialdesignet bunker til DTU Risøs nye cyklotron

DTU Risø har udvidet deres faciliteter med endnu en cyklotron til produktion af radioaktive stoffer til medicinsk brug. Artelia har medvirket på etablering af en specialdesignet nedgravet bunker, der skal beskytte omgivelserne mod strålingen fra cyklotronen.

Radioaktive stoffer og PET-scanninger er afgørende i kræftdiagnose og -behandling. DTU Risø har valgt at fordoble deres produktionskapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel på de vigtige stoffer fra landets hospitaler.

Den nye bunker er etableret som en separat enhed forskudt fra eksisterende faciliteter, og det indebar kompleks koordinering og teknisk kreativitet i det installationstunge projekt. Samarbejdet med DTU Risø’s organisation og brugere var afgørende for succesen.

Bygherre DTU-Danmarks Tekniske Universitet
Arkitekt H+ arkitekter
Ydelser Alle ingeniørdiscipliner inkl. brand og energirammeberegninger
AGC Biologics / Artelia / Rådgivende ingeniører

Rådgivning der understøtter udvikling af nye lægemidler

AGC Biologics er en førende virksomhed inden for biofarmaceutisk udvikling og produktion. De er specialiseret i at bistå medicinalvirksomheder gennem forsknings- og udviklingsprocessen af nye lægemidler.

Artelia har i løbet af de sidste 10 år været involveret i en række projekter for AGC Biologics, der illustrerer bredden i vores kompetencer inden for Pharma & Life Science. Det inkluderer design af laboratorier og produktionsfaciliteter, hvor brugerinput og effektivt arbejdsflow er i fokus. Artelia har også været ansvarlig for ombygninger af ventilations- og produktionsanlæg samt komplekse byggeprojekter. En af vores fornemste opgaver er at sikre, at alle installations- og produktionskrav overholdes, samtidig med at de kan tilpasse sig de skiftende behov og krav i den farmaceutiske industri.

The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability

Den 12.000 kvm store laboratoriebygning ved navn DTU Biosustain er placeret centralt på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og har et fleksibelt og modulært bygningslayout, der tilgodeser de skiftende behov i forskningsverdenen og innovative miljøer.

Bygningen huser Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability, der har fokus på at udvikle ny viden om hvordan man kan fremme bio-baseret produktion. Det internationale tværfaglige forskningscenter kredser om bioteknologi, syntetisk biologi og dataanalyse.

Laboratorierne har høje krav til temperatur og renhed og bygningen er særdeles installationstung. Alle laboratorier er klassificeret til arbejde med GMO klasse 1. Derudover er flere laboratorier klassificeret til arbejde med GMO klasse 2. Bygningen er udført med ringventilation, som giver en fleksibel og totaløkonomisk optimal laboratorieventilation. Samtidig er det driftsoptimalt, da enkelte anlæg kan serviceres under drift.

Bygherre DTU-Danmarks Tekniske Universitet
Arkitekt Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Ydelser Alle ingeniørdiscipliner inkl. brand og akustik samt byggeledelse.
Foto Laura Stamer

Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

Aarhus Kommunehospital bliver gradvist transformeret til Aarhus Universitets nye campus-område, Universitetsbyen. Ombygningen af Bygningskompleks 1870 består af 5 separate bygninger på i alt ca. 28.900 m² inkl. kældre.

Bygningens nye funktioner er primært skræddersyet til universitetet og huser bl.a. Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Bioinformatik og DANDRITE (Danish Research Institute of Translational Neuroscience). I den forbindelse er der etableret moderne og fleksible laboratoriefaciliteter på ca 7.000 kvm og herunder GMO klasse 2 laboratorier, klimakamre og fiskestalde samt tre store undervisningslaboratorier.

Kompleksiteten var høj, da den eksisterende bygningsmasse på ingen måde var forberedt til etablering af moderne forskningsfaciliteter. Projektet var ydermere udbudt i op mod 20 fagentrepriser, hvilket stillede særlige krav til koordinering og afklaring af grænseflader.

Bygherre  FEAS
Arkitekt C.F. Møller
Ydelser Projekteringsledelse og alle ingeniørdiscipliner inkl, brand, commissioning, energi & indeklimg og akustik.
Foto Thomas Mølvig