BæredygtighedKristian Erlandsen2024-07-11T11:06:22+02:00 BæredygtighedSom multidisciplinær rådgiver arbejder vi med bæredygtighed i bred forstand og inden for både byggeri, energi, industri og infrastruktur. Vi tager aktivt del i udviklingen af nye løsninger, der skubber til den grønne omstilling, og vi er specialister i certificeringsordninger som DGNB, LEED, og BREEAM. BæredygtighedArbejdsmetoderKunderYdelser En bedre brug af knappe ressourcer I Artelia er arbejdet med bæredygtighed præget af lige dele pionerånd og systematik. I den ene ende af spektret lader vi kreativiteten få frit spil, når vores specialister i samarbejde med forskningsmiljøerne udvikler banebrydende metoder og ny viden. Vi er mindst ligeså skarpe på den systematiske indarbejdelse af bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter og på at sikre en god totaløkonomi med lavere driftsudgifter. Vi står stærkt på rådgivning og auditering inden for certificeringsordningerne og vi tager aktivt del i udviklingen af fælles retningslinjer til branchen. Flere af vores specialister har f.eks. været med til at udvikle DGNB i Danmark, og vi er ligeledes medforfatter på FRIs nye ydelsesbeskrivelse for bæredygtighed. Holistisk syn på bæredygtighed I Artelia ser vi bæredygtighed i et holistisk perspektiv, hvor mange faglige perspektiver bør inddrages i et kreativt samspil. For selvom bygningsreglementerne skal overholdes og veldokumenterede løsninger bør genbruges, er det vigtigt ikke at falde i One Size fits all-fælden. Ikke mindst når æstetik, funktionalitet og økonomi skal gå op i en højere enhed. Kunder Vi arbejder med bæredygtighed inden for projekttyper såsom: Kontorer Boliger Hospitaler Institutioner Undervisningsbyggeri Storcentre Industrianlæg Infrastrukturprojekter Vi rådgiver om: Bæredygtighedsledelse DGNB for bygninger DGNB for byområder LEED BREEAM LCA – Life Cycle Assessment LCC – Totaløkonomi Cirkulær økonomi Svanemærkning Klimatilpasning og LAR Vejprojektering med fokus på bæredygtighed Energibesparelser i industrien Klimaregnskab til virksomheder Miljø, natur og biodiversitet Sustainable Due Diligence Energioptimering af eksisterende bygninger Energimærkning(EMO) Digitalisering og bæredygtighed i anlægsprojekterDen grønne omstilling af anlægsprojekter kræver nytænkning og bedre datahåndtering. Hos Artelia tager vi del i den udviklingen. Vi arbejder blandt andet med værktøjet InfraLCA, og står klar til at hjælpe de infrastrukturejere, der ønsker at sætte fokus på klimaaftrykket. Bygherre KLAR forsyning Entreprenør Brdr. K. Hansen Automatisk kortlægning af materialedata i 3DVi har udviklet en webapplikation, som gør komplekse data enkle at forstå gennem 3D-visualiseringer, der opdateres i realtid. Dette værktøj muliggøre rangering af byggematerialer baseret på CO₂-aftryk, pris, genanvendelsespotentiale og tid. Webapplikation er resultatet af et tæt tværfagligt samarbejde mellem vores specialister inden for cost management, bæredygtighed, BIM og digital udvikling. Vi havde æren af at præsentere løsningen på Autodesk University i Las Vegas i november 2023. Analyser der fremmer biobaseret byggeriArtelia er en del af det hold, der hjælper Realdania med at undersøge, hvordan biogene materialer kan komme til at spille en større rolle i byggebranchen og bidrage til et lavere klimaaftryk. Ved at bruge biogene produkter, der lagrer kulstof, sigter man mod at sænke klimaaftrykket og undersøge dyrkningspotentialet i Danmark. En omfattende analyse af fremtidige byggebehov og livscyklusvurderinger skal afdække fordelene ved de biogene produkter. CertificeringArtelia udfører bæredygtighedscertificeringer efter både DGNB, LEED og BREEAM. Vores ydelser omfatter alt fra rådgivning om valg af certificeringssystem over en screening af det aktuelle projekt til gennemførelse af den valgte certificering. Undervejs i processen rådgiver vi om valg af løsninger og sørger for at disse indarbejdes på rette tidspunkt i processen, så bæredygtighed ikke bliver en unødig omkostning for projektet. Artelia arbejder med certificeringer af både nybyggeri, indretninger, byggerier i drift samt byområder. Grønnere infrastrukturTransport, mobilitet og hele anlægsområdet er afgørende indsatsområder, når vi skal sænke CO2-aftrykket og gøre samfundet robust overfor klimaændringer. Ikke mindst når vi skal sikre hensynet til natur og miljø. Vi har ekspertisen på alle de relevante områder, der gør en forskel, og vi skaber helhedsløsninger, hvor de mange facetter af bæredygtighed tilgodeses. Vi rådgiver bl.a. om: Infrastruktur, der fremmer cyklisme Projektering af offentlige transportløsninger såsom BRT og letbaner Mobilitetsløsninger, der sænker klimaaftrykket og fremmer sundhed Klimatilpasning og kystsikring LCA, materialevalg og cirkulære tiltag Affaldshåndtering Støjhåndtering Miljøkonsekvensvurderinger Biodiversitet, natur og vandmiljø Jord- og grundvand PFAS-håndtering CO2 – reduktioner i anlægsarbejder CSR og energibesparelser i industrienMange industrivirksomheder ønsker at skubbe produktionen i en grønnere retning, hvilket der også stilles krav til fra samfundets side. Vi hjælper med at identificere de mulige energibesparelser og kan tilbyde et indgående kendskab til det komplicerede landskab af lovgivning, afgifter, CO2-kvoter og bæredygtighedskrav. I den forbindelse kan vi også stå for at udarbejde klimaregnskaber. Industrimiljø og affaldshåndtering er endnu to discipliner, hvor vi hjælper virksomheder med at løfte samfundsansvaret. Boligbyggeri fra 4 til 1 planetRealdania og VILLUM FONDEN har afsat 60 mio. kroner til en fælles indsats, der skal fremme boligbyggeri med et 75% lavere klimaaftryk end gennemsnittet. Artelia er facilitator på vidensdeling og bygherrerådgiver på de eksempelbyggerier, som toneangivende aktører opfordres til at bygge. Genbrug og genanvendelseBehovet for CO2-reduktioner og den generelle ressourceknaphed har sat fokus på bedre udnyttelse af genbrugsmaterialer. Vi rådgiver gennem hele processen fra vurderingen af materialers potentialer til den konkrete genanvendelse i et nyt projekt. LCA og materialevalgEn stor del af bygningers samlede CO2 aftryk stammer fra den energi, der bruges til produktion af materialer. En livscyklusanalyse (LCA) skaber et overblik over en bygnings samlede miljøpåvirkning fra udvinding af materialer til nedrivning og bortskaffelse. En LCA kan være en god ide for at få et overblik over om ens materialevalg bidrager til bæredygtigheden. I Artelia tilbyder vi både fulde livscyklusanalyser af det samlede byggeri, men rådgiver også om materialevalg generelt.