Vi fjerner PFAS og genanvender vandet Kristian Erlandsen2022-06-23T10:41:32+02:0015. februar 2022| Foto: Københavns lufthavn A/S og Dragør Luftfoto En af tidens mest presserende miljøudfordringer er også et nyt og ukendt territorium for de fleste. Men i Københavns Lufthavn har man længe haft en kordineret indsats, der skal sikre at PFAS ikke udledes til recipienter, og Artelia er med til at håndtere forureningen i samarbejde med Kemic Vandrens. PFAS er den samlede betegnelse for en række svært nedbrydelige flourstoffer, der får massiv opmærksomhed, da de udgør en væsentlig sundhedsfare. Hvis stofferne er sevet ned i jorden og grundvandet, kan man bl.a. risikere at indtage de sundhedsskadelige stoffer gennem kød fra kreaturer, der har spist græs, som har optaget PFAS-holdigt vand. Den seneste tid har der især været fokus på stoffet PFOS, der er blevet benyttet som flammehæmmer i brandskum på brandøvelsespladser over hele Danmark. Det er også i tilfældet i Københavns Lufthavn, hvor man til gengæld har handlet proaktivt og renset for stoffet i mere end 10 år. Det vil sige længe før, det for alvor kom på dagsordenen i den brede offentlighed. Artelia er med til at afhjælpe PFAS-forureningen i samarbejde med Kemic Vandrens, der har udviklet en effektiv rensemetode til formålet. Anlægget pumper vandet op og renser det med i aktive kulfiltre til en sådan grad, at det efterfølgende kan bruges til flere formål. Frekvensen på skift af filtre er i øvrigt lang, hvilket gør anlægget billigere i drift i forhold til lignende løsninger. Forurenet vand bliver en ressource Den forurening, som Artelia og Kemic Vandrens hjælper med at håndtere, findes ved Brandstation Vest, som er et af steder, hvor der tidligere er benyttet brandskum med PFOS. I forbindelse med afvandingen af området, bliver det forurenede vand ledt videre i et drænsystem, der før endte i en grøft. I stedet er grøften nu rørlagt, mens drænvandet føres gennem renseanlægget fra Kemic. Resultaterne har vist sig at være særdeles overbevisende, da rensningen minimerer indholdet af PFOS til under grænseværdien. Lufthavnen kan hermed genanvende det rensede vand til formål, der ellers tærer på vandressourcerne. Det kan f.eks. være rengøring, køling eller brandslukning. Anlægget er midlertidigt, men i kraft af de gode resultater, skal Artelia og Kemic Vandrens hjælpe med at anlægge et permanent anlæg og øge rensekapaciteten i området. Vores rolle på disse opgaver er at stå for logistik og hydrauliske beregninger i forhold til afvandingssystemet. Vi har i mange år hjulpet lufthavnen med regnvandshåndtering og kender derfor infrastrukturen i detaljer. En af dem, der har haft sin faste gang i Kastrup og taget del i PFAS-håndteringen, er Bo Schytte. Han påpeger, at de gode erfaringer fra lufthavnen kan tages med videre til andre projekter: Lufthavnen har deres egen miljøenhed, som selv varetager prøvetagning og analyser i forbindelse med PFAS. Men i andre tilfælde, vil Artelia også kunne stå for miljøundersøgelserne. Især da vi nu har fået et endnu større kendskab til forureningskilden og hjælper en bygherre, der er forrest i feltet inden for PFAS-håndtering. Det betyder, at vi kan kortlægge forureningens omfang, definere den nødvendige indsats og til slut evaluere, om vi er i mål med rensningen. Bo SchytteForretningschefAnlæg & Miljø København Foto: Københavns lufthavn A/S og Dragør Luftfoto