Foto: Anders Nymann Wejse

Artelia kan igen præsentere et dansk årsresultat med vækst på både top- og bundlinje.

I november 2024 slog Danmarks Tekniske Universitet dørene op for Climate Challenge Laboratory. Et unikt laboratoriebyggeri, der danner rammen om forskning i teknologier til den grønne omstilling og rummer kompliceret teknik fra kælder til kvist. Allernederst har verdens mest avancerede elektronmikroskop fået til huse i et kælderrum, der er skræddersyet til formålet. På de øvrige etager er der indrettet andre laboratorier med egne høje tekniske krav. Bygningens kontorafsnit er derimod opført i træ og skal certificeres til både DGNB Guld og hjerte.

Fællesnævneren for hele forskningsbyggeriet er, at ingeniørdesignet har krævet et væld af specialistkompetencer og innovation. Projektet er derfor et godt eksempel på det, som Artelia helst vil måles på, fortæller adm. direktør Alex Fraenkel:

”Vi arbejder konstant på at styrke vores faglighed både i bredden og dybden. Det er vigtigt for os at have hele det spektrum af specialer, det kræver at løse de mest komplekse projekter og samfundets tekniske udfordringer. Men det skal også være faglighed fra allerøverste hylde, så vi både sikrer kvaliteten og et ekspertmiljø, som appellerer til de dygtigste medarbejdere.”

Climate Challenge Laboratory
Bygherre Danmarks Tekniske Universitet
Arkitekter Christensen & Co. Arkitekter
Entreprenør MT Højgaard

Specialister giver vækst i alle kerneområder
En ny tværgående mobilitetsplan for hovedstadsområdet er et andet eksempel på aktuelle projekter, der kræver særlig ekspertise. Her har Artelia hjulpet med at skabe en strategisk ramme for investeringer i fremtidige infrastruktur- og mobilitetsløsninger.

På energiområdet er det produktion og distribution af fjernvarme, der giver stor aktivitet, mens det særligt er pharma og life science, der fylder ordrebogen i industrisegmentet. Succesen med at opbygge nichediscipliner til vidt forskellige sektorer ses også ved, at den økonomiske fremgang kan spores inden for alle virksomhedens fem kerneområder: byggeri, energi, industri, mobilitet og vand.

Artelias evne til at være ”full-service-provider” er en væsentlig årsag til, at virksomheden samtidig har en stærk position som rådgiver på meget store bygge-og anlægsprojekter.

Alex Fraenkel er godt tilfreds med det samlede billede:

Der er positive takter hele linjen over, og det giver et solidt fundament for at udvikle vores ydelser og investere i fremtiden. I tråd med ambitionen om faglig udvikling er vi f.eks. i fuld gang med at styrke vores eget interne akademi betragteligt.
Alex Fraenkel
Alex FraenkelCEO
Artelia Danmark

Modstandsdygtighed på dagsordenen
Udviklingen hos Artelia retter sig også mod samfundets tiltagende fokus på sikkerhed og beredskab. Artelia har længe rådgivet inden for Risk & Security, men har nu intensiveret indsatsen ved at oprette en afdeling til formålet og ansætte flere erfarne profiler med stærke kompetencer på området. Det skal både ses i lyset af et ændret globalt trusselsbillede og nye regulativer som CER-direktivet, der stiller højere krav til beskyttelse af kritisk infrastruktur. Men det er ikke den eneste type bolværk, der har Artelias interesse. Stormflodsikring og vandbygning er et område, der satses stærkt på. Her er der rigeligt med assistance at hente i ingeniørkoncernens internationale bagland, påpeger Alex Fraenkel:

”På verdensplan er Artelia blandt de førende specialister i samspillet mellem vand og konstruktioner, uanset om det er kystsikring, havnebyggeri eller industrielle faciliteter. Vi har f.eks. et af Europas mest avancerede hydrauliske laboratorier i den franske by Grenoble, hvor vi tester fysiske modeller. Denne vidensbank er en værdifuld ressource at kunne trække på i en tid, hvor behovet for klimasikring kun vil tage til i styrke.” fortæller Alex Fraenkel.

Artelias hydrauliske laboratorium i Grenoble

Træbyggerier og transformationer
Artelia ønsker at gå forrest på bæredygtighedsområdet. Sammen med arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA står firmaet bag Reduction Roadmap, der har sat markante aftryk på debatten om bæredygtighed i byggeriet. I efteråret 2024 dannede initiativet selve rammen om Building Green. Arbejdet med at oversætte klimavidenskab og globale målsætninger til konkrete mål for den danske byggebranche er kendetegnende for Artelias rolle som toneangivende specialist på bæredygtighedsområdet. Dette kommer også til udtryk i adskillige pionerprojekter, hvor virksomheden er ingeniør. Et nyligt indviet eksempel er kontorhuset TRÆ i Aarhus, der har titlen som Danmarks højeste træbyggeri og er et ikon for brugen af genbrugsmaterialer.

”I forhold til materialevalget er det afgørende at udfordre vanetænkningen, hvis man skal indfri de nødvendige CO2-reduktioner. Derfor tager vi aktivt del i samarbejdsprojekter, der skaber ny viden og teknisk fælleseje, som kommer hele branchen til gavn”. Udtaler Alex Fraenkel, hvilket bl.a. er en henvisning til projekt Brandbank, der samler brandtests af biobaserede materialer.

Derudover peger Alex Fraenkel på en anden vigtig tendens, der f.eks. ses i projektet Hal 9 på Musicon, hvor Artelia er med til at transformere en gammel industrihal til et nyt hjem til Roskilde Festival Gruppen.

 Som samfund skal vi blive langt bedre til at udnytte den eksisterende bygningsmasse af hensyn til både klimaet og ressourceknapheden. Men vi ser også en klar stigning i projekter inden for renovering og transformationer, hvor man giver ældre bygninger nyt liv frem for at rive dem ned.” afslutter Alex Fraenkel.

TRÆ – Kontorhus på Sydhavnen i Aarhus – Artelia Rådgivende Ingeniører
TRÆ
Bygherre PFA
Udvikler Kilden & Hindby
Arkitekter Lendager
Entreprenør Kaj Ove Madsen Aarhus
Foto Anders Nymann Wejse

Nøgletal

Resultat
Artelia Danmark
2022 2023 2024
Nettoomsætning (t. DKK) 949.957 1.102.008 1.328.723
Resultat primær drift (t. DKK) 57.915 61.921 87.167
Resultat efter skat (t. DKK) 35.758 48.042 65.968
Egenkapital (t. DKK) 125.094 150.253 126.221
Overskudsgrad (%) 6,1 5,6 6,6
Soliditet (%) 27,6 29,3 23,0

Pressekontakt

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Charlotte Wiberg
Charlotte WibergKommunikationschef
+45 2429 4984
cwib@arteliagroup.dk
Kristian Erlandsen
Kristian ErlandsenPR Manager
+45 2429 4927
ker@arteliagroup.dk