Artelia følger vækstplanen. Runder 800 medarbejdere admin2022-06-23T10:52:47+02:0021. marts 2018| Artelia kommer ud af 2017 med et godt resultat præget af vækst. Omsætningen stiger 11 % til 559.676.000 kr. Resultatet efter skat bliver 17,3 mio. kr. med et EBIT på 5,5 %. Resultatet vurderes som tilfredsstillende, og i Artelia er man overbevist om, at fundamentet for next step er rigtigt godt: “Vi går styrket ind i 2018 med en ordrebog, der er større end samme tid sidste år, så vi ser positivt på fremtiden”, udtaler Christian Listov-Saabye. Opkøb Artelia har i 2017 styrket sine kompetencer med opkøb af rådgiveren Nielsen & Risager, og deres 30 medarbejdere. Med base i Næstved og en række specialkompetencer inden for særligt infrastruk-turområdet, har Artelia også styrket sin regionale tilstedeværelse på Sjælland. I begyndelsen af 2018 meddelte Artelia, at Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning var blevet en del af koncernen. Lars Lindgaard Ingeniørrådgivning er specialister inden for energiplanlægning og byg-herrerådgivning og har et stærkt netværk til kunder inden for industrisektoren. I København udbygges hovedkontoret i Gladsaxe i løbet af 2018 for at skabe plads til 250 nye medarbejdere over de næste år. Vi følger vores vækstplan, det kræver investeringer i opkøb, systemer og strategiske ansættelser. Vores selskab på Filippinerne sikrer konkurrencekraft i Danmark, ressourcesikkerhed og er samtidig med til at realisere vores strategi om internationale opgaver med Artelia know how. CEO i Artelia, Christian Listov-Saabye Datterselskaber Artelia har i 2017 opkøbt deres tidligere samarbejdspartner i Filippinerne, der har mere end 100 medarbejdere. Artelia har brugt 2017 på at integrere det filippinske selskab i Artelia koncernen, og det arbejde fortsætter i 2018, hvor man forventer at investeringerne i det filippinske datterselskab vil bidrage direkte til et forbedret resultat. “Vi følger vores vækstplan, det kræver investeringer i opkøb, systemer og strategiske ansættelser. Vores selskab på Filippinerne sikrer konkurrencekraft i Danmark, ressourcesikkerhed og er samtidig med til at realisere vores strategi om internationale opgaver med Artelia know how. “, udtaler CEO i Artelia, Christian Listov-Saabye. Artelia har de senere år styrket sin position i Norge. For at fortsætte vækstsporet er der investeret i etablering af endnu et kontor i Oslo området. Kontoret er åbnet i Folloregionen, som er en af Nor-ges kraftigste vækstzoner. “Vi er på vej, vi er vækstet, og vi er blevet mere internationale”, afslutter en glad Christian Listov-Saabye. KontaktinformationFor yderligere information kontakt venligst: Christian Listov-Saabye CEO T: 2540 0107 E: cls@arteliagroup.dk Fakta om ArteliaArtelia A/S er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 700 medarbejdere i København, Næstved, Vordingborg, Aalborg, Aarhus, Fredericia og Norge. Artelia rådgiver inden for områderne Byggeri, Energi & Industri, Infrastruktur. Virksomheden er ejet af de ledende medarbejdere.