Indre by i Kolding skal gøres mere robust overfor både stormflod og ekstremregn. En ny pumpebygning- og sluse ved Kolding Å skal afhjælpe begge dele, og Artelia leverer bygherrerådgivning i stor skala på det teknisk krævende projekt.

I takt med at klimaforandringerne tager til i styrke vil Kolding midtby være ekstra udsat for oversvømmelser fra to sider. Som østvendt kystby er der risiko for stormflod, hvor havvand presses op gennem Kolding Å, der vil gå over sine bredder og oversvømme de lavtliggende områder. I kraft af byens topografi og placering i bunden af en ådal, vil de øgede nedbørsmængder give tilsvarende problemer i oplandet og byen. For at håndtere de to væsentlige udfordringer har Kolding Kommune og BlueKolding iværksat adskillige projekter for at klimatilpasse byen. En af de helt store satsninger bliver et nyt pumpe-og sluseanlæg, der skal placeres ved udmundingen af Kolding Å, hvor åen møder Kolding Fjord.

Artelia tager del i projektet som bygherrerådgiver, og her bliver der trukket på et bredt felt af kompetencer, fortæller Erik Høj Hansen, der har stået for at udarbejde et forholdsvist detaljeret anlægsprogram.

Det er en teknisk kompliceret sag, og der skal samtidig tages hensyn til flere lokale forhold. Så før opgaven kunne sendes i udbud, måtte vi have et veldefineret projekt for at blive helt skarpe på prisen og hvilke krav, de bydende skal leve op til. Der måtte ikke være for mange ubekendte i ligningen, og derfor var vi nødt til at afklare en lang række tekniske aspekter med hjælp fra vores specialister
Erik Høj Hansen
Erik Høj HansenProjektleder
Bygherrerådgivning

Den tekniske løsning
Sluse- og pumpeanlægget får en vigtig dobbeltfunktion, da systemet både skal værne mod havvandsstigninger og store nedbørsmængder. Konceptet består i at blokere for havvandets indtrængen og benytte åen som forsinkelsesbassin. Når slusen lukkes til ud mod Kolding Fjord, kan vandstanden i åen sænkes ved hjælp af pumpesystemet, der transporterer åvandet ud i fjorden. Åen får hermed kapacitet til at tage imod de vandmasser, der ellers vil stuve op andre steder og resultere i oversvømmelser. Løsningen kan tages i brug, hvad enten der er tale om stormflod eller skybrud.

Pumpestationen bliver en af de største i Danmark og skal pumpe 20 kubikmeter pr. sekund, hvilket svarer til at tømme et olympisk svømmebassin på 3 minutter. For at spore os ind på den rigtige løsning, har vi bl.a. simuleret oversvømmelser i Scalgo. Vi har samtidig brugt det til at definere hvor høje sikringskoter, der skal være ud mod havet. Som bilag til anlægsprogrammet kunne vi derfor vedlægge oversvømmelseskort, der viser effekten af anlægget i form af et før- og efter scenarie.

Da slusen skal være i stand til at blokere for havets indtrængen ved kraftigt højvande, får sluseportene en højde på 2,8 meter over havets overflade. Af samme årsag skal der bygges diger og højvandsmure ud mod fjorden.

Hotline til hydraulisk laboratorium
Det er massive mængder vand, der skal løftes hen over den høje sluse. Transporten må ej heller skabe for voldsomme hastigheder i vandet, da det kan få åens sider til at erodere og hermed belaste den økologiske balance i vandløbet. I forbindelse med det avancerede puslespil har vi stået for at definere designkrav til pumperne for bedre at kunne prissætte systemet.  Her fik vi assistance fra en fransk seniorspecialist, der er tilknyttet Artelias hydrauliske laboratorium, som er et af de mest avancerede på globalt plan og lokaliseret i grenoble. Hans hjalp blandt andet med at vurdere konceptet og afklare, hvilke løsninger der ellers findes i et internationalt perspektiv.

Artelias Hydrauliske laboratorium i Grenoble

Udfordringer på bunden af åen
Det er også på kontoret i Næstved, at den geotekniske rapport om jordbundsforholdene er blevet udarbejdet. Vores geoteknikere har fået foretaget boringer, hvor anlægget skal placeres, og her blev det tydeligt, at bunden er særdeles blød. De bæredygtige jordlag træffes først ved 14-16 meter under terræn, og det stiller høje krav til funderingsteknikken. Rapporten konkluderer, at pumpe- og slusebygværket skal funderes på rammede pæle. Det har ført til et designkrav om, at pælene skal helt ned i 19 meters dybde og muligvis dybere.

Boringerne blev tilmed brugt til at udtage miljøprøver, der viste forurenet jord. I den forbindelse har vi hjulpet med at lave en strategi for håndtering af jord, slam og vand.

Et knudepunkt for mennesker og dyr
Miljø er i det hele taget et gennemgående tema i projektet, hvor vi også har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

Anlægget opføres i et naturbeskyttet område, og det skal respekteres på flere fronter. Hensynet til flora og fauna har ikke alene betydning for, hvor og hvordan der kan bygges, men også hvornår. Omlægning af åen skal finde sted på et tidspunkt, hvor det ikke forstyrrer fiskenes gydeperioder eller ynglesæsonen for fjordens marsvin. Hvis man er rigtig heldig, kan man risikere at støde på en odder eller en delfin i nærområdet, og dem er der også taget hensyn til i rapporten, der behandler adskillige andre aspekter som støj, vibrationer, støv og arkæologi.

Flere af designkravene til anlægget er tilsvarende møntet på fiskenes færden og den øvrige trafik i åen, der består af kajakker, minijoller og anden sejlads. Sluseporten skal være over 20 meter bred, så fisk og fartøjer kan passere uhindret, og de tekniske løsninger må ikke være til skade for dyrelivet i vandet.