Se hvordan vores jurister vurderer spørgsmålet i henhold til AB92 og AB18

Er Corona-situationen force majeure og er der udstedt påbud?
Da det stadig er muligt at udføre bygge- og anlægsarbejder i Danmark, på trods af de væsentlige indskrænkninger vi møder i vores hverdag, kan udbruddet af COVID19 ikke pt.  generelt påberåbes som værende force majeure af hverken entreprenør eller bygherre med krav på tidsfristforlængelse. Der er os bekendt ikke udstedt et påbud med relevans for byggeriet.

Den hastige spredning af virussen og de indskæringer den medfører for alle gør, at man principielt godt kan forestille sig, at der for nogle entreprenører vil opstå situationer, der opleves som force majeure. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af situationen. Der kan være tale om udfordringer med materialeleverancer og manglende mandskab. Det klare udgangspunkt er dog, at entreprenøren må levere materialer mv. fremskaffet fra anden side, og at opgaven må løses af andet personale end det, der evt. nu er sygdomsramt.

Herudover er det desuden et krav, at force majeure rent faktisk fører til en konkret forsinkelse i entreprenørens arbejder.

Entreprenørens varsel om forsinkelse skal sendes til bygherre så snart forsinkelsen forudses, og dette varsel skal følges op med et egentligt krav om tidsfristforlængelse, når forsinkelsen rent faktisk indtræder.

Såfremt entreprenøren vælger at hjemkalde sit personale grundet regeringens nuværende anbefalinger, vil der ej heller være tale om en force majeure situation. Såfremt bygherren ikke vil lade entreprenøren møde op på byggepladsen, vil der som udgangspunkt heller ikke være tale om en force majeure situation for bygherren. Dog kan man her konkret forestille sig, at vi nærmer os en sådan situation, hvis der er tale om arbejder, der skulle være udført i nærheden af de personer der af myndighederne er angivet som ”særligt udsatte”. Der skal også her foretages en konkret vurdering.

Der er for nuværende ikke udstedt påbud fra myndighedernes side med relevans for byggeriet. Hvis dette sker, og et påbud medfører at entreprenøren ikke må udføre det påtænkte arbejde, har entreprenøren krav på tidsfristforlængelse og krav på betaling for den forlængede byggeperiode, dog uden ret til betaling for sin mistede fortjeneste i perioden.

Gode råd til bygherre:
Situationen omkring sundhedstruende epidemier er meget ny i Danmark, og juraen kan derfor på dette område være usikker, hvorfor det er vores anbefaling, at bygherrer og entreprenører hurtigst muligt skriftligt får aftalt, hvordan situationer med forsinkelser, tidsfristforlængelser og betalinger skal håndteres til alles fælles bedste. Hvis alle parter står stejlt på at have retten på sin side, så kan det blive svært at komme i mål med byggeprojektet.

Det vil også være en fordel for projektet, hvis man løbende gennemgår og er enige om arbejdernes stade, da det efterfølgende kan spare byggesagens parter for mange diskussioner.

Generelt om reglerne:


Tidsfristforlængelse:
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse følger af AB92 26, stk. 1 og AB18 § 42, stk. 1.

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse følger af AB92 § 24, stk. 1 og AB18 § 39, stk. 1.

Både bygherren og entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvis arbejderne forsinkes grundet force majeure. Det er dog en betingelse, at forsinkelsen skal være opstået uden bygherrens eller entreprenørens skyld og som følge af forhold bygherren eller entreprenøren ikke er herre over.

Både bygherren og entreprenøren har ret til tidfristforlængelse, hvis arbejderne forsinkes grundet offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller entreprenørens forhold.

Hvis bygherren eller entreprenøren på baggrund af ovenstående har ret til tidsfristforlængelse, er denne ikke i ansvarspådragende forsinkelse for den periode, hvor denne har ret til tidsfrist-forlængelse.

Betaling for forlænget byggeperiode:
Selvom bygherren og/eller entreprenøren kan have ret til tidsfristforlængelse, har parterne dog ikke automatisk ret til betaling for den forlængede byggeperiode. Det afhænger nemlig af årsagen til byggeperiodens forlængelse.

Her er det kun relevant at fremhæve, at hvis årsagen til den forlængede byggetid er force majeure, så har ingen af parterne krav på nogen betaling for den forlængede byggetid, jf. Bygherren: AB92 § 25, sk. 1 og Entreprenøren: AB92 § 27, stk. 3 og AB18 § 43, stk. 3, litra a.

Hvis årsagen til forsinkelsen er et offentligt påbud eller forbud, så har entreprenøren krav på betaling, jf. AB92 § 27, stk. 2 og AB18 § 43, stk. 2, litra d.

Bygherre har derimod ikke mulighed for at pålægge entreprenøren dagbod eller anden sanktion, hvis arbejdet forsinkes grundet et offentligt påbud eller forbud, jf. AB92 § 25, stk. 1 og AB18 § 40, stk. 1.

Entreprenørens krav om betaling, skal svare til det tab entreprenøren lider, bortset fra den fortjeneste entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelses-perioden, og andre lignende videregående tab.

Der er derfor stor forskel på, om årsagen til forsinkelsen skyldes force majeure eller offentlige påbud og forbud.