Amalie Kjær Rask er uddannet i 2019.
Hun arbejder i Artelia som konstruktionsingeniør i Industri.

Kaffemøde førte til job

Jeg blev ansat som konstruktionsingeniør i Aarhus i december 2019.

En af mine studiekammerater arbejdede i Artelia, så jeg havde hørt lidt om firmaet og nogle af ikonprojekterne fra den side. Gennem ham fik jeg mulighed for at tage til et kaffemøde i Artelia, og en måned senere dukkede der en jobmulighed op, som jeg blev tilbudt efter en samtale.

Det var en meget uformel proces, og det passer også godt med, hvordan det er at arbejde i Artelia.

Koncentration, humor og kage
Vi er omkring 20 mennesker i min afdeling, som beskæftiger sig med konstruktioner til industrisektoren. Tit er der lange flows med stilhed og koncentration på storrumskontoret, som pludselig bliver brudt af en joke, så alle ligger flade af grin! Generelt er hverdagen i Artelia præget af en uformel og humoristisk stemning, hvor jeg selv kan sætte min egen dagsorden og styre mine opgaver og tid inden for de forventede rammer. Derudover er mine kolleger rigtig dygtige til at forsøde hverdagen med kage!

Nye kompetencer i spil
Som ny har jeg oplevet at blive taget godt imod af søde kolleger, som man sagtens kan spørge om hjælp. Jeg blev straks sat på et større projekt med 5 andre, så jeg var hurtigt i gang med opgaverne og fik masser af mulighed for sparring.

Jeg har også fået mulighed for at eksperimentere med at overføre geometrier og laster fra det parametriske program Dynamo til FEM-design, hvilket jeg lærte en masse af. Mit speciale handlede om anvendelsesmulighederne inden for machine learning. Jeg håber at få mulighed for fremover at dyrke og udvikle mine spidskompetencer inden for computational BIM, som er et område i udvikling – også i Artelia, selvom det stadig er i de spæde stadier.

Det er mit indtryk, at man har gode personlige udviklingsmuligheder i Artelia, især hvis man selv er god til at tage initiativhatten på og sætte ord på sine ønsker. Derudover vil jeg gerne bare være en megadygtig konstruktionsingeniør og få en masse erfaring op under neglene!

Eksempel på Amalies arbejde arbejde med geometrier og laster i programmet Dynamo.

Ledige stillinger

At arbejde hos os

Karriereudvikling

Studiejob, praktik og projekter

Faglig udvikling