Risk & SecurityKristian Erlandsen2021-07-13T14:51:15+02:00 Risk & SecurityBehovet for sikring kan bunde i risici, der spænder fra hærværk og tyveri til hackerangreb og terrorisme. I mange tilfælde er hele trusselsbilledet relevant, og det kræver en solid kombination af strategiske evner og teknisk viden at etablere de rette foranstaltninger. Risk & SecurityArbejdsmetoderYdelser Vi skaber integrerede løsninger Hos Artelia kan vi træde til fra de helt tidlige faser, hvor vi kortlægger og identificerer risici. Vi yder rådgivning gennem hele processen, hvor vi bruger ingeniørberegninger og særlig ekspertise til at vurdere modstandsdygtigheden og kvaliteten af forskellige tiltag. For os er det vigtigt at skabe løsninger, der ikke virker intimiderende. Det kan både øge utrygheden og være til gene for det æstetiske udtryk. Vores tætte samarbejde med arkitekter og landskabsarkitekter er derfor et vigtigt aspekt, når det handler om at skabe tryghedsskabende installationer, der glider mere naturligt ind i konteksten. En mere harmonisk integration af foranstaltningerne er klart at foretrække frem for tilføjelser, der bryder med designet. Netop det kræver en tidlig inddragelse af sikringskompetencer. Den tidlige indsats er vigtig Ved bygge og anlægsprojekter hvor de sikkerhedsmæssige spørgsmål spiller en central rolle, bør sikring tænkes ind i alle projektets faser. Det giver størst værdi med en tidlig indsats, når målet er at skabe effektive løsninger, der harmonerer med det øvrige design og nemmest muligt kan integreres i projektet. Samtidig bør beslutningerne træffes på oplyst grundlag. Planlægningsfasen I planlægningsfasen kan vi foretage de analyser og strategiske overvejelser, der går forud for de konkrete tiltag. Her står vi bl.a for: Trusselsvurderinger Sårbarhedsanalyser Risikovurderinger Konsekvensanalyser På den baggrund får vi kortlagt de vigtigste risici og fastlagt et niveau for, hvilke tiltag, der er nødvendige. Vi giver samtidig bygherren mulighed for at målrette investeringerne til sikring. Projekteringsfasen I byggeriets projekteringsfase foretages risikoreduktion af de identificerede trusler og risici som projektet står overfor. Målet er at nedbringe konsekvenserne, når sådanne hændelser indtræffer. Eller hvis muligt, at eliminere disse. Risikoreduktion tænkes ind i projektets æstetiske udtryk i dialog mellem sikringsrådgiveren og arkitekten. Implementeres sikring tidligt i projektets designfase, vil man gennem intelligente løsninger kunne bevare bygningens udtryk uden at gå på kompromis med sikringen. Den rådgivende ingeniør vil på baggrund af risikoanalysen, sikringskonceptet, PET samt arkitektens bygnings- og landskabsmæssige design vurdere, hvorledes man mest effektivt reducerer sårbarhed. Udover terrorsikring, foretager den rådgivende ingeniør vurderinger af forhold som tyveri, brand, adgangsforhold og tilgængelighed. Ydelser Artelia har specialviden inden for beskyttelse og sikring af ejendomme, værdier, infrastruktur og det offentlige rum. Vi dækker hele trusselbilledet fra terror, tyveri og hærværk til sabotage, spionage og elektroniske angreb. Vores ydelser kan bl.a. bestå af. Vurdering af sårbarhed Risikovurderinger Security management Fysisk og elektronisk sikring Anti-terror arkitektur Undervisning i sikkerhedsadfærd Cyber/Information Security Vi har derudover et indgående kendskab til lovgivning, krav til certificeringer, myndighedsbehandling, og anbefalinger fra PET, politi m.fl.