ProjektkommunikationKristian Erlandsen2023-03-12T14:54:20+01:00 ProjektkommunikationArtelia har en helt særlig indsigt og erfaring med kommunikation på bygge- og anlægsprojekter. Vi kender projektdynamikken, processerne og branchen. Med balanceret interessentledelse og kommunikation skaber vi fremdrift og engagement i projektet. IntroInteressentledelseBrugerinddragelseHøringer og varslingerEvalueringerYdelser Skab ro om projektet Forventningerne til, hvad bygherre skal håndtere, er vokset støt de seneste år. Uanset om man bygger for at sælge eller drifte, styrkes både forretningen og hele holdets motivation, når relationerne til omverdenen er gode. Med stor faglighed og engagement rådgiver vi om brugerinddragelse, høringsprocesser, myndighedsbehandling, nabokommunikation, analyser og evalueringer. Vi har særlig erfaring med at effektivisere kommunikationen mellem byggeriets parter på byggepladsen og minimere antallet af fejl og mangler. At professionalisere kommunikationen på projektet er den hurtigste vej til at skabe effektiv fremdrift. Med styrede processer og konkrete leverancer, støtter Artelia op om kundens behov og projekternes mål og visioner. Projektet i hus til rette tid og budget Artelias afdeling for Projektkommunikation og Proces er specialister i ledelse af interessenter på komplekse bygge- og anlægsprojekter. Vi har mange års erfaringer med at udføre og bruge interessentanalyser i forbindelse med kommunikationsplanlægning til interessenter og brugere. Vores tilgang bygger på gennemtestede metoder, hvor vi gør brug af en velafprøvet og effektiv tilgang. Tilgangen tilpasses den unikke kombination af projekt og interessenter, som gør sig gældende på det enkelte projekt. Kommunikationsplanen er vores grundlag for et gnidningsfrit projekt. Planen udvikles i samarbejde med kunden og skaber det visuelle overblik over, hvor og hvornår kommunikationsaktionerne skal iværksættes for at brugere og interessenter får den rette information til rette tid. Vi sikrer, at interessentledelse tænkes ind fra projektets spæde start til den festlige indvielse af projektet. Med veltilrettelagt og styret interessentledelse skaber vi bedre projekter, der bliver færdige til rette tid og budget. Spørg brugerne Skal man finde den rigtige tekniske løsning er det nødvendigt at mobilisere brugernes viden og indsigt. En god proces kræver klare spørgsmål og forventningsafstemning. Interviews kan foretages ved fokusgruppemøder fysisk eller online eller med enkelte respondenter over telefonen. Løbende vedligeholdsarbejder, affaldssorteringssystemer og andre udviklingstiltag, der afhænger af brugernes adfærd og engagement, kan hurtigt skabe en stor modstand og mange indsigelser. Nye tiltag kan komme godt fra start, når de udtænkes og udrulles ud fra dine brugeres perspektiv. Vi har særlig erfaring med at forberede eller evaluere på nye digitale løsninger i bygninger eller i byrummet. En andet område, vi har arbejdet en del med er udlejningsstrategier: Det er omkostningstungt, når en lejer flytter ud af sit lejemål, og særligt hvis der opstår tomgang. Ved fokusgruppeinterviews kan vi hurtigt og effektivt identificere udviklingsmuligheder i brugerrejsen, som vil medføre tilfredshed og øget fastholdelse af dine lejere. Synlig på de rigtig platforme Hvor stort bliver det? Hvor meget støjer det? Hvordan påvirker det miljøet og vores kvarter? Hvad sker der, når man laver forberedende arbejder? Spørgsmålene er ofte mange, og hos Artelia er vi specialister i høringsprocesser og borgermøder, der danner grundlag for en værdiskabende dialog. Vi kan samtidig hjælpe med at søsætte initiativer, der sikrer, at faglig korrekt information og positive budskaber, når frem til målgruppen, hvad enten det er på analoge eller digitale platforme. Vi kan både levere grafik og film til at vise sammenhænge og konsekvenser. I den forbindelse rådgiver vi om, hvilke kanaler og metoder, der vil være mest effektive i den specifikke situation. Vi har stor erfaring med mødeplanlægning af borger- og interessentmøder. Vi er erfarne mødeledere ved borgermøder og sikrer en fair og faglig proces – også hvis der dukker 300 bekymrede borgere op. Start indefra Hvis kommunikationen internt i projektorganisationen ikke fungerer, er det næsten umuligt at gennemføre en god kommunikationsindsats med eksterne interessenter. Derfor starter vi ofte indefra, når vi skal tilrettelægge en indsats Det er altid vigtigt, at projektet kommer godt fra start med et fælles viden- og beslutningsgrundlag – og skal man bevare effekten skal man evaluere løbende og ved milepæle. Projekter med mange forskellige fagligheder, samarbejdsproblemer eller andre udfordringer kan have brug for særligt meget støtte. Undervejs i projektet kan der være behov for at styrke samarbejdet, optimere arbejdsindsatsen eller kommunikationsvejene. Det kan være nødvendigt at få brudt en negative spiral, som fører til manglende motivation og lavt engagement. Vi er selv projektledere og kender projekternes dynamikker og faldgruber. Derfor kan vi facilitere workshops, der virker. Vi anvender simple værktøjer og sikrer tæt opfølgning. Brug os til… Artelia | Projektkommunikation har en helt særlig indsigt og erfaring med kommunikation og interessentledelse på bygge- og anlægsprojekter på tværs af byudviklings-, byggeri-, transport-, miljø- og energisektoren. Med viden om nye teknologier og markedstrends og et stort netværk af gode samarbejdspartnere leverer vi de kommunikationsværktøjer, der giver et gnidningsfrit og smidigt projekt Interessentanalyser Opstartsworkshops Kommunikationsplanlægning Bruger- og borgerinddragelse Styring af høringsprocesser, lokalplan/VVM Facilitering af borgermøde Nabokommunikation og varslinger Produktion af tekst, inforgrafik, film, posters, skilte og andet informationsmateriale Krisekommunikation Projektevaluering v/ milepæle Brugerundersøgelser Fokusgrupper Analyser Evalueringer Åbningsevents