Naturkortlægning i et politisk landskab

Det er aldrig set før, at et naturområde bliver det største tema i en kommunal valgkamp. Men det var uden tvivl tilfældet med Amager Fælled. I den forbindelse fik Artelia til opgave at give politikerne et solidt beslutningsgrundlag. For at kunne vurdere, hvor det ville være mest hensigtsmæssigt at bygge, skulle der både laves jord- og grundvandsanalyser og ikke mindst en omfattende naturkortlægning af den grønne oase.

Et helt nyt indeks
Det største stridspunkt i debatten om Amager Fælled er Strandengen, hvor man oprindeligt havde tænkt sig at bygge. Det er den eneste del af Amager Fælled, der er fuldstændig uberørt og kan spores helt tilbage til sten alderen.

Spørgsmålet blev således, hvilke dele af fælleden, der i stedet kunne egne sig til bebyggelse, da modstanden mod byggeri på Strandengen var så massiv.

Det var langt fra nogen nem opgave. Dele af fælleden er blevet benyttet til militærøvelser, mens andre har været decideret losseplads. Der skulle således laves omfattende forureningsundersøgelser og heriblandt på områder, der ikke er undersøgt før. Dertil en vurdering af, hvor dyrt og besværligt, det ville blive at håndtere.

Det andet aspekt var at give et billede af, hvilke områder, der er mest bevaringsværdige, fortæller miljøspecialist Hans Ohrt. Men hvordan i alverden vurderer man det?

Et dream team af biologer
I perioden omkring kommunalvalget i 2017 var interessen for Strandengen og Amager Fælled markant. De sociale medier glødede ført an af tv-kokken Nikolaj Kirk og borgergruppen Amager Fælleds Venner. Modstanden på Københavns Rådhus var ligeledes stor, og debatten blev dækket i adskillige artikler og tv-indslag. Set i lyset af den intense mediebevågenhed, måtte der derfor ikke være den mindste anledning til kritik, fortæller Hans:

”Det var vigtigt at få set på de tidligere undersøgelser for at kunne vurdere præcis, hvilke artsgrupper, vi skulle koncentrere os om. Vi fandt frem til alle de gamle rapporter og deres ophavsmænd for at kunne involvere dem i processen. Både for at sikre en vis kontinuitet i arbejdet med fælleden og samtidig trække på den bedste erfaring. Vi fik dermed sat et hold af lokalkendte nichespecialister, der tog ud og lavede feltanalyser. Det vil sige botanikere og diverse eksperter inden for insekter, padder, fugle og andet dyreliv. Herudover inddrog vi de oplysninger om naturen og de sjældne arter, som Amager Fælleds Venner har indsamlet.”