Når rent ikke er rent nokKristian Erlandsen2023-05-30T14:25:38+02:00 Når rent ikke er rent nokArtelia laver kølerum efter kundens behov. For rent er ikke bare rent, og der kan spares mange ressourcer ved at vælge den rigtige løsning. Det var bl.a. tilfældet hos Xellia på Amager, hvor Artelia gik nye veje ved at bygge et kølerum i klasse C. Kølerum kan indrettes på flere måder – og i flere grader af renhed. Fra det ukontrollerede UC-stade over basisløsningen CNC (Control Not Classified) til D-, C-, B- og endelig A-klassifikationen, der indikerer den højeste renlighed. I forbindelse med en tilbygning til Xellias eksisterende faciliteter afsøgte Artelia mulighederne for at gøre rent renere. Konkret handlede projektet om at opføre et nyt kølerum til opmagasinering af lægemidler. Normalt vil man lave et kølerum af den type i CNC-klassen, men det betyder samtidig, at man skal skifte sko og tage hårnet på, hver gang man går ind og ud af rummet. Og det betyder også, at alle produkter skal rengøres, hver gang de flyttes ind og ud. Den proces ønskede Xellia at simplificere. ”Det handler om flow. Når en dør åbnes ind til et kølerum, ændrer temperaturen sig. Så snart du bryder kølingen, ændres forholdene. Det gælder både temperatur og luftfugtighed. Og hvis der kommer mennesker derind, bliver rummet potentielt forurenet af KIM-partikler fra deres hud. Så skal luften filtreres og udskiftes. Det særlige ved Xellias nye kølerum er, at vi har lavet det i klasse C, og det er mig bekendt ikke gjort før,” siger Artelia-projektleder Steffen Højmann. Det særlige ved det nye kølerum er, at luften løbende skiftes, samtidig med at der er køling på. Det har Steffen Højmann & co. gjort ved at opsætte en laminær dug i loftet, som reelt deler rummet i to. Området under dugen rengøres flere gange dagligt, mens området ovenover måske kun behøver tilsyn en gang om året. Det medfører en stor driftsbesparelse. ”Vi har opsat et nyt ventilationssystem på loftet, som genbruger rummets klasse C-luft og efter rensning sender luften ned med et ensartet tryk, hvorefter den via gulvsug kommer gennem anlægget igen. På grund af luftflowet skubbes alt mod gulvet, og vi har lavet det sådan, at der går en alarm, hvis døren er åben for længe. Det er nødvendigt for at opretholde en konstant temperatur og luftfugtighed,” Steffen HøjmannRådgiverProject & Con Management – Pharma Luften i kølerummet holdes stabilt på 5 grader. En udfordring herved er, at rørføringen let kondenserer, fordi der er stor temperaturforskel fra gulvet i kølerummet til teknikloftet ovenover. Artelia har derfor været yderst opmærksomme på at isolere rørene. Resultatet er altså et kølerum i klasse C – og en meget tilfreds kunde.