Med kulturen som omdrejningspunktLena Heldgaard Pind Jensen2024-07-02T10:13:42+02:00 Med kulturen som omdrejningspunktNår forvandlingen af Musikhusparken i Aarhus står færdig, venter der et attraktivt grønt åndehul, der skaber sammenhæng mellem kulturinstitutioner og styrker byens trafikforbindelser. I samarbejde med Schønherr, Habitats og kunstneren Morten Stræde er Artelia med til den kommende transformation af Musikhusparken, hvor der skal skabes et levende samlingspunkt for alle aarhusianere og byens gæster. Bygherre / Aarhus Kommune med støtte fra Realdania og Salling Fondene Team / Schønherr, Habitats og Morten Stræde © Schønherr Den spændende sammensmeltning af unik kunst, kultur og byudvikling gør dette byrumsprojekt til noget helt særligt. Peter HoyAfdelingslederVej & Trafik Visionen skal ses i relation til den kommende udbygning af kunstmuseet ARoS med The Next Level, der omfatter et nyt underjordisk galleri og værket Skydome af den amerikanske kunstner James Turrell. Kunstinstallationen spiller en central rolle i rådgiverteamets vinderforslag, hvor en stor ellipseformet park udspringer fra domens grønne kuppel. Dette hovedgreb kaldes Ringen og vil fungere som en samlende enhed, der forener kulturelle pejlemærker ved at vende sig mod ARoS, Musikhuset Aarhus, Danseteatret Bora Bora, Officersbygningen med Aarhus Musikskole samt Ridehuset Aarhus. En park, der vil være som skabt til både store og små koncerter og arrangementer – herunder Aarhus Festuge. Mellem ARoS og Musikhuset anlægges ARoS Haverne, der vil bestå af bede, små isotoper og plads til ophold og leg. I kombination med Ringen og den fredede Rådhushave vil der blive dannet et stort sammenhængende grønt område. Koncerter, skøjteløb og vandleg Musikhusparken vil blive et tæt befærdet samlingspunkt for hele byen, og derfor er trafik og tilgængelighed en vigtig del af vores ydelser, så samtlige af områdets brugere får en god og sikker oplevelse, både i anlægsfasen og når projektet står færdigt. Opgaven omfatter også projektering af stier, pladser og anlægsarbejder. Regnvandshåndtering er en anden kompetence, Artelia byder ind med for at sikre, at de valgte løsninger kan modstå nedbørsmængderne. Vand vil i øvrigt indgå som en naturlig del af det visuelle udtryk. Langs Ringen løber et vandløb, som udmunder i kunstværket Vandkunsten, der giver mulighed for leg i sommermånederne. Omvendt vil en splinterny skøjtebane i den sydligste del af ringen kunne benyttes om vinteren. Netop skøjtebanen er realiseret takket være en donation på 20 mio. kr. fra Salling Fondene. Fra denne donation er der også afsat midler til etablering af en helt ny legeplads og færdiggørelse af parken. Både skøjtebanen, Vandkunsten og behovet for at afholde koncerter og arrangementer betyder, at Artelias elingeniører skal stå for at indarbejde den nødvendige strømforsyning og placere den mest hensigtsmæssigt. Schønherr er hovedrådgiver på projektet og håndterer den arkitektoniske del og den primære projektledelse. Artelia er underrådgiver, hvilket indebærer samtlige ingeniørydelser, herunder projekteringsledelse, håndtering af udbud samt hele udførelsen med byggeledelse, tilsyn og arbejdsmiljøkoordinering. Projektet forventes indviet i løbet af 2025.