Et hus der kobler industri og forskningLena Heldgaard Pind Jensen2021-08-25T11:29:34+02:00 Et hus der kobler industri og forskningDTU Kemiteknik får nye rammer, der skal understrege det innovative samspil mellem erhvervslivet og det videnskabelige miljø. Danmarks Tekniske Universitet har en førende global position inden for Chemical and Biochemical Engineering. Netop det skal de nye faciliteter i Bygning 228A være med til underbygge. Byggeriet skal samtidig styrke mulighederne for at træne studerende til at arbejde i semi-industriel skala og bringe fundamental forskning fra laboratoriet til industriel anvendelse. Aktiviteterne i den nye bygning spænder helt fra højtemperaturforsøg til forskning med genmodificerede organismer (GMO). I alt omfatter projektet nybyggeri på ca. 6.000 m2, der skal sammenkoble tre eksisterende bygninger. Som kronen på værket kommer der et stort loungeområde på toppen. En multifunktionel bygning Byggeriet skal blandt andet indeholde GMO-klassificerede laboratorier, forsøgshaller, værksteder, undervisningslokaler og mødearealer. Ud over de teknisk avancerede faciliteter, er det særligt multifunktionaliteten, der gør projektet specielt, fortæller vores projekteringsleder på sagen, Ida Lindemann Jensen: ”Man kobler flere funktioner, der stiller modsatrettede krav. Vi har noget, der støjer, noget der støver, yderst rene miljøer og områder, der kræver ro og fordybelse. Det stiller høje krav til bygningsdesignet. Et godt eksempel er vores akustikeres indsats for at sikre optimale lydforhold”. Ida Lindemann Jensen ProjektchefLaboratorier Bygning 228A, DTU Bygherre Danmarks Tekniske Universitet Totalentreprenør Hoffmann A/S Arkitekter Mikkelsen Arkitekter, LINK arkitektur