Energidistribution

Den danske energisektor står midt i en historisk forandringsproces. En gennemgribende grøn omstilling er i fuld gang, og det kræver en massiv udbygning af infrastrukturen. En udvikling som Artelia bidrager til på flere fronter.

Fjernvarmekonvertering af Nyråd By

Vordingborg Fjernvarme A/S ønskede at forsyne landsbyen Nyråd med fjernvarme og hermed konvertere ca 650 husstande, der primært har været opvarmet med naturgas

I den forbindelse blev der anlagt en transmissionsledning, som kobler sig på et eksisterende transmissionsledningssystem fra selskabets anlæg på Masnedø og er tilsluttet en ny pumpe-/vekslercentral ved Mønsvej nord for Nyråd. Herfra er der anlagt hovedledninger til Nyråd by. I Nyråd blev der udlagt fordelingsledninger og stik til de ca. 650 nye fjernvarmekunder.

Bygherre  Vordingborg Fjernvarme A/S
Ydelser Myndighedskontakt i forbindelse med vejkrydsninger, hydraulisk genberegning af nettet med Termis, detailprojektering af ledningsnet, udarbejdelse af EU udbudsmateriale, gennemførelse af EU-prækvalifikation og udbud, Vurdering af tilbud, indstilling og kontrahering, byggeledelse, fagtilsyn og 1.års gennemgang

Vekslerstation i Espergærde

Forsyning Helsingør udbygger fjernvarmenettet i Espergærde, og i den forbindelse er der behov for etablering af en 10 MW vekslerstation ved byen. Vekslerstationen er i første omgang etableres som en 5 MW station, men er forberedt for senere udvidelse til 10 MW. Stationen er koblet til fjernvarmetransmissionsnettet og der er etableret distributionsfjernvarme ledninger til forsyning af nye fjernvarmeområder.

Bygherre Forsyning Helsingør A/S
Ydelser Basic design (maskin, rør, el/SRO og bygning), risikostyring, arbejdsmiljø og sikkerhed, myndighedsgodkendelser, projekteringsledelse, udbud i totalentreprise, kontrahering, byggeledelse, tilsyn og opfølgning.

1.700 nye fjernvarmekunder i Ishøj

Ishøj Varmeværk har besluttet at lave en stor udbygning af fjernvarmesystemet med op til 1.700 nye forbrugere, der hovedsageligt er fordelt på rækkehus- og parcelhuskvarterer. Projektet er inddelt i 5 delområder og omfatter en ny hovedledning, decentrale pumpestationer og shunt-brønde.

Artelia har forestået planlægning og projektering frem mod udbudsprojektet. Vi har bl.a. udarbejdet en drejebog for det samlede forløb, leveret termo-hydraulisk analyse for hele det fremtidige fjernvarmeområde, udført VVM-screening og stået for projektpræsentation ved et borgermøde.

Bygherre  Ishøj Varmeværk
Ydelser  Bygherrerådgivning, Termis-model og hydraulisk analyse, VVM-screening, borgerkommunikation, indhentning af LER-oplysninger, Projektering og udbudsmateriale for områderne 1,2 og 4 samt udbudsmateriale for udbud af VVS-rammeaftale, så borgerne i Ishøj kan få fjernvarmeunits installeret via varmeværket.

Fundamenter til fremtidens elforsyning

Det danske elnet bliver gjort klar til den store indfasning af mere vedvarende energi, og det omfatter en opgradering af de mange transformerstationer, hvor Artelia er ingeniør på fundamenterne.

Vedvarende energi til flydende fartøjer

Aarhus Havn samarbejder med Artelia og PowerCon om at skabe bæredygtige landstrømsanlæg til krydstogtskibe, hvilket reducerer CO₂-udledning og gør havnen mere attraktiv. Samarbejdet strækker sig også til Hamborg med to lignende projekter i samarbejde med Artelias lokale kontor i Hamborg.

Anlægsprojekt Artelia / Artelia / Rådgivende Ingeniører

Genbrugsguldet under vores fødder

Vordingborg Forsyning har taget en ny og mere bæredygtig metode i brug, der genanvender jorden under offentlige vejarealer i stedet for at erstatte den med frisk grus. Genanvendelsen resulterer ikke kun i økonomiske besparelser, men også markante CO₂-reduktioner. Artelia er med som bygherrerådgiver.