Boligbyggeri fra 4 til 1 planetKristian Erlandsen2023-03-12T14:43:09+01:00 Boligbyggeri fra 4 til 1 planet Realdania og VILLUM FONDEN har afsat 60 mio. kroner til en fælles indsats, der skal fremme boligbyggeri med et 75% lavere klimaaftryk end gennemsnittet. Artelia er facilitator på vidensdeling og bygherrerådgiver på de eksempelbyggerier, som toneangivende aktører opfordres til at bygge. I Danmark forbruger vi hvert år 4 gange så mange ressourcer, som jordkloden reelt kan bære. Byggeri står for en væsentlig del af forbruget, og der er brug for resolut handling, hvis vi skal ned på det ønskede niveau. Derfor har den filantropiske forening Realdania og den almennyttige fond VILLUM FONDEN indgået partnerskab om en ny indsats, der skal inspirere byggebranchen til at bygge boliger, som tager højde for, at vi kun har én planet og ikke fire. Boliger udgør langt størstedelen af den danske bygningsmasse, og det er hermed et vigtigt sted at sætte ind. Med det nye partnerskab følger en samlet bevilling på 60 mio. kroner, og et centralt element er at inspirere førende aktører på det danske boligmarked til at skabe gode eksempler på boliger, hvor de grønne ambitioner udfoldes gennem innovation. Denne del af indsatsen kaldes Build The Future, og her vil Artelia få rollen som bygherrerådgiver på de kommende demonstrationsprojekter. Vi skal samtidig facilitere den vidensdeling og erfaringsopsamling, der er endnu et vigtigt element i indsatsen, så de nye opdagelser kan udbredes til den øvrige byggebranche. Eksemplets magtEn del af partnerskabets bevilling skal investeres i innovationsprocessen ved de enkelte projekter. Bygherrerne vil dermed få finansiel støtte til den udvikling, der løfter deres projekt til næste niveau. Det kan f.eks. være tiden brugt på idéskabelse, test og dokumentation af forskellige metoder og materialer eller byggeskadeforsikring ved brug af løsninger, der ikke er gennemprøvede. Derudover vil partnerskabet kunne stille ekspertise og data til rådighed, hvilket Artelia skal være katalysator for, alt imens erfaringer fra de enkelte projekter indhentes og evalueres. Kontakt os, hvis du vil vide mere ×Kontakt Udfyld formularen og bliv kontaktet af vores eksperter. *obligatoriske felter Dit navn* Din e-mail* Emne* Din besked* × Målet er at skabe et økosystem af viden, hvor vi leverer ekspertise ind i byggerierne og samtidig høster nye erfaringer, der kan deles på tværs projekterne og danne inspiration for hele branchen. Vi har før taget del i flere af Realdanias demonstrationsprojekter og kan ved selvsyn konstatere, at der blev skabt ny viden, som er kommet andre projekter til gode. Med dette initiativ har Realdania og VILLUM-FONDEN taget ambitionsniveauet til nye højder, men det svarer også til den udfordring, vi reelt står overfor, hvis vi skal nå klimamålene. Derfor ser vi meget frem til at tage del i arbejdet Steffen MaagaardKoncernkompetencechefEnergidesign & Indeklima Ud over flere af Realdanias demonstrationsprojekter såsom Sunde Boliger og Mini CO2 etagehuset i træ, er Artelia også involveret i det innovative boligkoncept Living Places, der har et uhørt lavt CO2-aftryk og bliver til i samarbejde med VELUX, EFFEKT Arkitekter og Enemærke Petersen. Erfaringer som disse vil vi kunne bidrage med i kombination med vores ekspertise på områder som bæredygtighed, brand, akustik, indeklima og træbyggeri. Groft sagt alle aspekter, der bør tilgodeses, når den rette løsning skal identificeres. Ifølge planen vil tilblivelsen af de kommende demonstrationsbyggerier blive igangsat i starten af 2023. I løbet af 2022 vil partnerskabet derfor arbejde på at finde samarbejdspartnere, der vil tage del i eksperimentet ved at opføre de nye demonstrationsprojekter i form af etagebyggerier, rækkehuse og 1-familieshuse.