Artelia, NCC, og C.F. Møller Architects skal stå for en markant udvidelse af Energinets domicil ved Fredericia. Missionen er at skabe et inspirerende arbejdsmiljø til den ”voksende skare af dygtige medarbejdere, som skal bidrage til, at Danmark kommer i mål med den grønne omstilling”, lyder det fra Energinets direktør for Koncernøkonomi og Business Support, Marianne Hansen.
Derfor skal der etableres ca. 900 nye arbejdspladser, kantine og mødecenter i et helt nyt byggeri, der bliver direkte forbundet med det eksisterende domicil i flere niveauer. Byggeriet får et areal på 26.750 kvm inklusive kælder og skal certificeres til DGNB Guld.
Det er et sammentømret team, der har fået til opgave at skabe optimale rammer til Energinets medarbejdere. For trekløveret samarbejder allerede tæt omkring træbyggeriet Woodhub, der er Bygningsstyrelsens nye kontorknudepunkt til 1.600 statslige arbejdspladser i Odense. Divisionschef Jakob Mariager glæder sig til endnu et ambitiøst projekt med det samme hold:
