Naturen flettes ind mellem tre små landsbyer
Fælledby er titlen på vinderforslaget i konkurrencen om et nyt bykvarter på Amager Fælled stik syd for København. Der er et stort folkeligt ønske om at værne om naturen i området, og netop det aspekt gennemsyrer den masterplan, som Artelia, Henning Larsen Architects og Coop har udarbejdet.
Der, hvor masterplanens ambitioner ligger ud over det sædvanlige, er den strategiske tilgang til bynatur. Vores naturrådgivere har tidligere været med til at udpege området til en mulig byggegrund, da det udgør den mest artsfattige del af fælleden. Men den eksisterende flora og fauna skal stadig bevares, og visionen er tilmed at tiltrække nye arter.
Det er ligeledes hensigten, at bebyggelsen skal certificeres til DGNB Platin. Selve bygningerne skal opføres i træ, hvilket Artelia har været med til at definere principperne for.
Naturkorridorer og nye levesteder
Bebyggelsen er opdelt i tre små landsbyer, der adskilles af de såkaldte naturkorridorer. Det er minimum 20 meter brede passager, hvor fælledens dyr vil kunne passere eller gemme sig i kratlignende bevoksninger.
I modsætning til de mere vildtvoksende korridorer går man mere strategisk til værks i de tre landsbyer, der kredser om hvert deres gadekær.
Der bliver fyldt større mængder jord på, inden man bygger de tre landsbyer, og her er vi med til at vælge en jordkvalitet, der tilgodeser en række vilde plantearter. Vi tilstræber os på at bevare levesteder for lokale arter, f.eks. sommerfuglene det hvide W og køllesværmer, og samtidig skabe levesteder for nye arter, der ikke findes på området i dag. Naturen lader sig ikke diktere, men desto mere vi gør brug af ekspertviden om de enkelte arters præferencer, jo større er chancen for, at vi får dem til etablere sig.
Fælledby masterplan
Mellem husene anlægges naturbede med en mangfoldig sammensætning af planter, og der laves redekasser på og omkring bygningerne, hvilket kan appellere til flagermus, mursejlere, svaler og falke. Dyr, der ikke i forvejen residerer på Amager Fælled.
Den omkringliggende natur er med til at rammesætte kantzonerne og beplantningen i friarealerne på øerne, der udmønter sig i forskellige naturtypologier. Det omhandler bl.a. den åbne strandeng og det tætte krat, som kryber ind fra Fælleden og videre ind i friarealerne imellem bebyggelsen.
Derudover har vores naturrådgivere brugt deres viden til at udpege særlige områder, der helt bør friholdes for at tilgodese yngle- og rastepladser for Fælledens dyr, heriblandt lærker og viber.
Skybrudsveje mellem landsbyerne
Jordpåfyldningen under de tre landsbyer har en dobbeltfunktion, eftersom regnvandshåndtering er en del af planen: