Foto: Jørgen True

En ErhvervsPhD i Artelia bygger videre på vores udvikling af simuleringsværktøjer, der gør det nemt at udforske et utal af veje til et optimalt bygningsdesign med et lavt energiforbrug. Nu skal indeklimaparametre med i ligningen, og resultaterne formidles smartere til vores samarbejdspartnere.

Med den nye metode Multivariable Bygningssimuleringer (MIBS) fik vi dannet grobund for værktøjet BeDesigner, hvor designteamet i fællesskab kan udforske hele løsningrummet, når det optimale facadedesign skal findes. Ved at foretage tusindvis af automatiserede simuleringer analyseres det komplekse samspil mellem alt fra facade og ventilationsløsninger til glasarealer og rumstørrelser.

Metoden kan med det samme vise, hvordan en justering et enkelt sted i designet påvirker de øvrige designparametre, og hvad konsekvensen bliver for energiforbruget.

Nanna Dyrup Svane er hovedpersonen bag en ny ErhvervsPhD, der tager udviklingen et skridt videre. Nu skal outputtet tilmed omfatte indeklimaparametre som atmosfærisk indeklima (CO₂), termisk indeklima (temperatur) og dagslys.

BeDesigner medtager indeklimakrav til boliger. Men vi skal også kunne finde svar på mere komplekse byggerier. F.eks. kan et kontorhus med et atrium i midten være udfordrende, når kravene i bygningsreglementet skal overholdes. Mange bygninger projekteres tilmed efter DGNB, der stiller endnu højere krav, hvilket også bliver tilfældet med den nye frivillige bæredygtighedsklasse. Det er klart, at det kræver en langt mere avanceret beregningskerne, hvis indeklimaet skal integreres, og det er en væsentlig del af min opgave.
Nanna Dyrup Svane
Nanna Dyrup SvaneErhvervsPhD-studerende og Specialist
Energi & Indeklima

Bedre og smartere formidling
Nanna har været i branchen i 8 år og ved af erfaring, at formidling af beregningernes resultater ofte er den største udfordring. Derfor vil Nanna analysere og optimere de kommunikationsflow, hvor den tekniske viden bliver udvekslet:

Indeklimaberegninger er avanceret stof og der kan uden tvivl gøres en indsats for at formidle resultater mere intuitivt. Jeg vil se på, hvordan man rent praktisk får den viden og de tiltag, vi analyserer os frem til, videre til de parter, som skal bruge resultatet i deres arbejde. Kommunikationen i dag er fortsat meget PDF-baseret, og det resulterer ofte i både dobbeltarbejde og misforståelser. Derfor er det oplagt, at vi blandt andet begynder at bruge BIM-modellen aktivt til at dele mere viden.
Vores specialudviklede værktøj MIBS er blevet brugt til at skabe balance mellem æstetiske hensyn og energiforbrug på Det ny SIMAC i Svendborg.
Arkitekter C.F. Møller Architects og EFFEKT Arkitekter
Bygherre Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter
Læs mere om projektet på smuc.dk

En kobling til BIM
Som Nanna påpeger, er det sidste væsentlige aspekt i ph.d.en at skabe langt bedre udveksling af information mellem BIM-modeller og indeklimaprogrammer som BSim. Det skal være muligt at lave et automatiseret og kvalitetssikret dataudtræk fra BIM-modeller, som er målrettet de specifikke simuleringsværktøjer. Omvendt skal der ses på, hvordan resultaterne kan gøres synlige i de digitale bygningsmodeller og hermed skabe en fælles kommunikationsplatform.

Hovedvejleder og koncernkompetencechef for Energidesign og Indeklima, Steffen Maagaard, ser store potentialer i projektet:

Med MIBS fik vi lagt grundstenen til et nødvendigt paradigmeskifte, hvis vi skal sikre den perfekte balance mellem arkitektoniske visioner og de stigende krav til energiforbrug, bæredygtighed og indeklima. Det er en kæmpe gevinst at kunne variere mange designparametre samtidigt og hermed kortlægge hele det kreative spillerum. Nannas ph.d. bliver et væsentligt skridt i den udvikling, og hendes skærpede fokus på bedre formidling af resultater og en større kobling til BIM vil styrke vores position som arkitektens og bygherrens foretrukne sparringspartner.
Steffen Maagaard
Steffen MaagaardKoncernkompetencechef
Energidesign & Indeklima

ErhvervsPhD-projektet bliver til i samarbejde mellem Artelia, AAU og Build og er støttet af Innovationsfonden.

Foto: Jørgen True