Vejen til infrastruktur med et lavere CO₂-aftryk

2023 blev der i Danmark indført krav om LCA-beregninger på nybyggeri og en maksimal grænse for CO₂-udledningen på nye bygninger over 1.000 m². Til gengæld er der stadig ingen krav til anlægsprojekter, selvom de repræsenterer en stor post i klimaregnskabet.

Det er heller ingen hemmelighed, at byggeriet er mange år foran anlægsområdet, når det drejer sig om brugen af LCA. InfraLCA, der er navnet på anlægsbranchens fælles værktøj, blev først lanceret i 2022 og er stadig under udvikling. Men i kraft af klimaudfordringerne vil det kun være et spørgsmål om tid, før der også kommer bæredygtighedskrav til infrastruktur, og det har vi forberedt os på.

Integrationen med BIM
Hos Artelia arbejder vi med InfraLCA, og vi er derfor klar til at hjælpe de infrastrukturejere, der ønsker at sætte fokus på klimaaftrykket.

Drømmen er, at BIM på sigt kan blive en smidig og effektiv leverandør af data. Hvis det for alvor skal vinde indpas på anlægsområdet, er der brug for
en ensartet klassificering af anlægsdele og deres respektive egenskaber, fortæller vores erfarne BIM-ekspert, Gita Monshizadeh. Det vil sige, at man får en klar datastruktur for, hvordan man beskriver de objekter, der repræsenterer anlægsdele i en digital model:

Tværgående branchesamarbejde
Gita påpeger, at det ikke kun er 3D-modeller, der er værd at have for øje i denne sammenhæng:

Punkter, linjer og flader er principielt også objekter, der kan tilknyttes information. Det har man længe gjort i GIS-systemer, og med den rette struktur kan man både skabe en bedre kobling mellem BIM og GIS og sikre den rette data til CO₂-analyser.

Ifølge Gita er udviklingen af standarder i høj grad betinget af, at der kommer et langt bedre samarbejde på tværs af branchen. Derfor tager hun selv del i flere faglige fora såsom FRI’s digitaliserings-task force, DiKon Anlæg og buildingSMART Danmark.

Fra lagstruktur til objektstruktur
Den fælles indsats kan blive værdifuld, da brugen af objekter med klassificerede data har et langt større potentiale end den lagstruktur, der ellers længe har været den dominerende metode i anlægsbranchen, fortæller Gita:

Den anvendte lagstruktur i anlægsbranchen er en effektiv måde at strukturere geometrien i anlægsmodeller. Har man brug for at tilknytte egenskaber og lave analyser på f.eks. CO₂-besparelser, er det ikke nok med geometrien. Der er behov for et objektbaseret klassifikationssystem, som kan beskrive objekterne med deres tilhørende egenskaber, herunder deres CO₂-påvirkning.

Digitale jordmodeller
En af de ting, Gita specifikt hæfter sig ved, er jordforbruget. For der flyttes og bortskaffes usigelige mængder jord i landets anlægsprojekter. Derfor er hun glad for, at vores geoteknikere har kastet sig over Leapfrog Geo og OpenGround, der er relativt ny software i en dansk kontekst.

Ved at kombinere de to programmer kan man bedre automatisere behandlingen af de geotekniske data og effektivt modellere jordbundsforhold. Det er især en fordel på de lange strækninger og store arealer, der kendetegner infrastruktur-projekter. Mængder, overflader og data om jordtyper er blandt de informationer, der kan trækkes ud af modellerne og blive særdeles relevant for arbejdet med bæredygtighed.

Værdien af genbrugsjord
Hvis man skal illustrere, hvor stor en rolle jordhåndtering rent faktisk spiller, kan man bl.a. sigte til de positive effekter, det kan have at genanvende jorden frem for at køre den på deponi. Netop det har vi to strålende eksempler på.

De første erfaringer fik vi på et fjernvarmeprojekt i Ørslev for Vordingborg Forsyning. I stedet for at bortskaffe den jord, der blev gravet ud ved anlæg af nye ledningstracéer, blev den bl.a. kalkstabiliseret og tilført lidt ekstra grus, så den kunne vende retur som fyldjord med de rette egenskaber. Ca. 2 mia. kørte kilometer i personbil blev sparet ved den øvelse, hvilket er 49.906 ture rundt om jorden. Den økonomiske besparelse var på 4 mio. kr. Det er tal, der er svære at ignorere, og vores fjernvarmeingeniør Morten Borris Jensen, der var en stor del af projektet, har holdt flere eksterne oplæg om erfaringerne.

Pilotprojekt med stor effekt
De samme gode resultater så vi, da vi tog erfaringerne med videre til et pilotprojekt i forbindelse med separatkloakering i Strøby Egede. Pudsigt nok var det lige præcis regnvand, der gav problemer ved anlæg af de nye regn- og spildevandsledninger. Sommeren 2023 blev en af de vådeste nogensinde, og derfor skulle der køres ekstra meget jord væk. Derfor valgte parterne at give sig i kast med genanvendelse ved at etablere en lokal plads til forarbejdning af jorden med den samme metode som i Ørslev.

Pilotprojektet kørte lidt under en måned, og i den periode slap holdet for at bortskaffe 2.600 tons jord, mens de sparede ca. 2.400 tons indkøb af nyt grus og stenmaterialer. Selv med udgifterne til jordforarbejdning gav det en økonomisk besparelse på 116.000 kr.

En anden stor samfundsmæssig gevinst var, at vi  fik sparet 15.000 kørte kilometer i lastbil på en lille måned. Det svarer cirka til 15-16 tons CO₂.

En yderst knap ressource
Som flere af vores anlægsspecialister påpeger, er det væsentligt nemmere at få lov til at genanvende materialer i anlægsprojekter, end det er i byggerier. Ud over CO₂ og pris er ressourceknapheden en tredje faktor, der taler stærkt for, at jord bør genanvendes i videst mulig udstrækning. Om få år vil der f.eks. ikke være grus og stenmaterialer tilbage på hele Sjælland. Herfra vil det skulle sejles fra Jylland eller udlandet, hvilket bliver dyrt i både kroner og CO₂. Langt større genanvendelse af jord er ikke alene en gevinst – det er faktisk en nødvendighed, påpeger bæredygtighedsspecialist Kristian Kromann og konkluderer: