Renoveringer i tæt samarbejde

Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale har affødt et væld af vidt forskellige renoveringsprojekter. Her skinner gevinsten ved et nært og kontinuerligt samarbejde klart igennem.

På Øster Voldgade i hjertet af København har GEUS til huse i en bevaringsværdig bygning fra 1929. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er det fulde navn på institutionen, der har beskæftiget sig med undergrunden i mere end 130 år. I dag omfatter aktiviteterne forskning, undersøgelser, rådgivning og kortlægning.

Lige nu er vi med til at renovere og moder-nisere stedets laboratorie faciliteter, hvor der skal etableres et DNA-laboratorium med særlige krav til renhed. Projektet er et af mange eksempler på den alsidige portefølje i Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale for totalentrepriser, som vi var med til at vinde i 2021. Artelia er ingeniørrådgiveren på holdet, hvor Hoffmann er totalentreprenør, og arkitekturen varetages af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og H+ Arkitekter.

Visionen med aftalens konstruktion er at opnå en højere kvalitet ved at have et længerevarende samarbejde med et fast team, da fælles læring og systemer kan overføres fra byggeri til byggeri. Forventningsafstemning af både teknik og økonomi er en vigtig katalysator for at indfri ambitionerne. Derfor inddrages hele holdet hver gang i den indledende idéudviklingsfase for at sætte alles viden i spil så tidligt som muligt.

Cirkulær økonomi
En del af Bygningsstyrelsens strategi er at gøre bedst mulig brug af den eksisterende bygningsmasse. Så selvom aftalen også omfatter nybyggeri, er en stor del af pro-jekterne renovering, ombygning og istandsættelse af ejendomme til nye formål.

På samme vis kommer den cirkulære tankegang til udtryk i genbrug af materialerne i det enkelte projekt. Dette er illustreret i en nyrenoveret ejendom, som holdet overdrog til Domstolsstyrelsen i 2023. I starten af projektet blev alle ressourcer lokaliseret og miljøscreenet for at kortlægge, hvilke materialer der skulle bortskaffes, og hvilke der kunne genanvendes. Eksempelvis blev lampearmaturer recirkuleret, mens hårde hvidevarer kom på auktion, og en mængde teglsten blev genbrugt i forbindelse med anlæggelsen af seks store kviste, der skulle tilføjes til udvidelse af kontorareal i det tidligere loftrum.

Geocenter Danmark / Artelia Rådgivende Ingeniører
Renovering af laboratorier til GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Skattecentre på tværs af landet
Indretning af tre nye regionale skattecentre er blandt de mange ombygninger, og det ene eksemplar var det projekt, der kickstartede rammeaftalen.

Centeret er placeret i Høje Taastrup i en typisk 90’er-bygning, der har gennemgået en omfattende renovering for at skabe moderne kontorfaciliteter til de omtrent 700 medarbejdere og løfte ejendommens energimærke fra C til A.

Morten Schou Jensen, der er overordnet ansvarlig for rammeaftalen i Artelia, fortæller, at man allerede her fik fælles erfaringer, der kunne tages med videre:

Det viste sig, at Hoffmann af hensyn til deres tidlige kalkulation havde behov for et lidt større detaljeringsniveau i dispositionsforslaget end det, vi normalt ser. De havde gode argumenter, og med den viden kunne vi så gøre det til en del af vores planlægning. Når først vi havde gjort os den erfaring sammen, blev det en rutine, der gled effektivt.
Morten Schou Jensen
Morten Schou JensenForretningschef
Teknologi & Design

Vores division i Syddanmark stod herefter for at projektere to øvrige skattecentre i henholdsvis Svendborg og Frederikshavn. Da disse projekter kørte fuldstændig parallelt, var det en stor fordel at kunne sætte samme hold begge steder og drage nytte af vidensdeling fra nord til syd.

Gentagelseseffekten
Idéen om et vedvarende samarbejde, der gradvist letter arbejdsgangen, er selve kongstanken bag rammeaftalen. Til at starte med blev der derfor lagt en ekstra indsats i at få fastlagt den fælles brug af paradigmer, krav og diverse processer. I samarbejde blev der udarbejdet onepagers, der beskriver, hvordan der laves performancetest, hvem der skal levere hvad ved totaløkonomiske beregninger og lignende retningslinjer. Den investering har betalt sig hjem flere gange ved både større effektivitet og færre ekstraregninger fortæller Morten og uddyber: Partnerskabet er i høj grad kendetegnet ved, at processen bliver mere smidig, når man kan gentage de gode procedurer fra projekt til projekt, men også justere hvor der er behov for det.

Som Morten påpeger, har den tidlige inddragelse af totalentrepriseholdet i hvert projekt også bidraget til at identificere og løse potentielle uklarheder og spørgsmål i tide.

Transformation og totalrenovering af otte bygninger på Roskilde Universitetscenter (RUC).

En samarbejdserklæring
Det er ikke kun forventningsafstemning af teknisk og økonomisk karakter, der har spillet en rolle. Den sociale dimension fik samme opmærksomhed. Med udsigt til en tæt og langvarig relation gik parterne tidligt i gang med at skabe et godt samarbejdsklima og lære hinanden at kende.

Alle i byggebranchen ved godt, at kompleksiteten i byggeprojekter kan give anledning til uenigheder og konflikter. Men den går ikke, når man lige om lidt skal se hinanden i øjnene på det næste projekt. Derfor er alle enige om, at vi skal have det til at lykkes og få enderne til at mødes, fortæller Morten.

Ud over at der løbende er fokus på at følge projekterne i den faste styregruppe, som Morten sidder i, er samarbejdet sat på formel og fortæller:

Vi har udarbejdet en form for pixibog med en samarbejdserklæring. Den sætter en klar retning for, hvordan vi ønsker at samarbejde, hvordan vi håndterer uenigheder, og hvordan vi kan blive ved med at spille hinanden gode. Det er egentlig ret enkle formuleringer, men den er tit god at tage op af skuffen, da man kan demontere en del konflikter på den måde.

Roskilde Universitetscenter (RUC) / Artelia Rådgivende Ingeniører
Transformation og totalrenovering af otte bygninger på Roskilde Universitetscenter (RUC).
© Vilhelm Lauritzen Arkitekter