Innovativt byggeri til innovationens højborgadmin2020-06-15T14:44:29+02:00 Innovativt byggeri til innovationens højborgNye samarbejdsformer, avancerede tekniske løsninger og brugerinvolvering med virtual reality. Byggeriet af den nye bygning 310 til DTU er banebrydende på flere fronter. Artelia har tradition for at være medskaber af de fysiske rammer til Danmarks Tekniske Universitet. Et af de seneste skud på stammen er Bygning 310. Et ca. 9.300 m2 stort forsknings- og laboratoriebyggeri, der både skal understøtte forskningen for DTU Energi og får et 3D Imaging Center. Opbrud i værdikæden Projektet er udbudt i konkurrencepræget dialog, hvor alle parter blev inddraget tidligt, mens man løbende har forhandlet sig frem til valg af entrepriseform. Idéen er, at man både trækker entreprenørens og rådgiverens kompetencer ind i designfasen. Dette kan især være en fordel ved et komplekst byggeri som bygning 310 med mange grænseflader og teknisk komplicerede løsninger, fortæller projektleder Peder Schiønning: ”Teamet har fået afklaret grænseflader og løsninger tidligt i processen. Vi som ingeniører har kunnet præsentere de tekniske krav og oplæg til løsninger, mens entreprenøren har kunnet komme med indspark ud fra deres knowhow på detaljeniveau. Det kan f.eks. være entreprenørens foretrukne valg af brandspjæld, trappestål eller facadeprofiler”. Peder SchiønningProjektchefLaboratorier & Sundhed 5D og virtual reality Samarbejdet finder i høj grad sted i den digitale sfære. BIM-modellerne indeholder en stor mængde informationer, og der er således tale om et 5D-projekt, hvor tid og økonomi udgør de sidste to dimensioner ud over den sædvanlige 3D-geometri. Modellerne bruges eksempelvis til prissætning/mængdeudtræk og tidsplanlægning. Som Peder Schiønning formulerer det: “Vores tilgang er, at alle informationer skal ind i modellen.” Det gælder også brugerens inputs. Teamet har gjort brug af virtual reality, hvor de fremtidige brugere tidligt har kunnet vurdere indretningen af rummene. Det kan være en stor fordel, da det f.eks. kan være en forholdsvis stor udfordring, hvis man skal flytte en simpel håndvask eller gasudtag i et installationstungt byggeri med så mange bindinger og efterspurgt vægplads. Vibrationskrav og temperaturstabilitet 3D Imaging Center er en af de kommende brugergrupper, og det stiller krav til de tekniske løsninger. For her gør forskningen brug af røntgen- og neutronkanoner, som benyttes til bestråling af forskellige overflader. Eksempelvis en vindmøllevinge, der har stået ude i vind og vejr. Hermed kan man komme ned på nanoniveau og se, hvordan materialet opfører sig. I den forbindelse må der ikke være antydningen af vibrationer i rummene. For at sikre de store vibrationskrav (efterlevelse af VC-D) har konstruktionsingeniørerne projekteret meget kraftige maskinfundamenter, der har en helt særlig opbygning og er skåret fri fra andre konstruktioner, så de er helt uafhængige af den øvrige bygning. De klimatiske forhold skal også være meget stabile, så der ikke sker en påvirkning af emnet under forsøget. Derfor har installationsholdet projekteret et meget avanceret ventilationsanlæg med recirkulation, affugtning og 2-trins temperaturregulering via varme- og køleflader for etablering af den ønskede indblæsningsluft. Dette i kombination med kølelofter og fortrængningsventilation for at tilvejebringe den korrekte distribution i rummet. Strålingen kræver ligeledes sikkerhedsforanstaltninger. Det gælder både afskærmninger, og særlige installationsgennemføringer ind til rummene, så ventilationskanalerne ikke bliver et svagt punkt i konstruktionen. 30 forskellige gasser En anden stor brugergruppe er DTU Energi, der forsker i energikonvertering, eksempelvis brændselsceller. Dette indebærer alverdens forskellige gasarter, heriblandt brandfarlige og giftige gasser, som skal håndteres med den største præcision og forsigtighed i projekteringen. ”Alene det at holde styr på 30 forskellige gassystemer er noget af en installationsudfordring – særligt da mange gasarter skal håndteres vidt forskelligt. Mange gasser skal også bortskaffes på en særlig måde ved hjælp af ventilationssystemer og direkte afblæsning med respekt for den tætte bebyggelse på DTU. Herudover har vores el-ingeniører stået for et særligt gasalarmeringssystem, som orienterer brugerne og nedlukker systemerne, så snart man kan måle ganske få gasmolekyler”, afslutter Peder Schiønning.