Hvordan kan renovering skabe størst værdi?Lena Heldgaard Pind Jensen2023-11-27T11:45:36+01:00 Hvordan kan renovering skabe størst værdi?To af vores renoveringsspecialister peger her på tre aspekter, der bør overvejes, hvis man skal gøre bedst mulig brug af eksisterende bygninger og sikre hensynet til bæredygtighed. Anne Lolk Lefevre og Mikael Weiling står i spidsen for hver deres renoveringsafdeling i Artelia. I kraft af deres tekniske ekspertise og erfaring har de gjort sig en hel del overvejelser om, hvad der skal til for at indfri ambitionen om bedre udnyttelse af vores eksisterende bygninger. Særligt med henblik på den klimadagsorden der netop taler for, at vi udnytter ressourcerne til fulde. Det drejer sig ikke kun om de tekniske løsninger i det enkelte projekt ; det er også en mere overordnet diskussion om, hvordan opgaven kræver handling fra alle dele af samfundet. Ikke en simpel ligning Bæredygtighed er det altoverskyggende tema, der sætter renovering på agendaen, og det kan ikke reduceres til en simpel ligning. Selvom de nye krav om LCA- beregninger ikke omfatter renoveringer, medvirker de til at øge fokus på, at CO₂-forbruget skal vurderes ud fra mange faktorer. Den dominerende tendens har tidligere været at sætte alle sejl ind på at energioptimere, men det bør ikke være det eneste parameter, påpeger Anne: Man kan godt risikere at få tunnelsyn ved energirenoveringer. Det er forståeligt, at man starter med at fokusere skarpt på at reducere energiforbruget, hvor f.eks. vinduerne bliver et oplagt indsatsområde. Men hvis de eksisterende vinduer stadig er i god stand og har mange år igen, kan der være en endnu større CO₂-belastning forbundet med ukritisk at udskifte til nye. Anne Lolk Lefevre AfdelingslederEnergioptimering & Transformation – Renovering Anne suppleres af Mikael, der har et lignende eksempel: Når vi ser på, hvor meget energi et gammelt ventilationsanlæg bruger, kan det være oplagt at installere et nyt. Men hvis det reelt kan holde ti år endnu, bør man ideelt set medregne, hvor meget CO₂ det vil kræve at producere et nyt anlæg, transportere og installere det. Det kan selvfølgelig være en svær beslutning at træffe i en tid, hvor energipriserne er på himmelflugt, så det kræver nok en politisk løsning. Derfor påpeger de to specialister, at der kan være en samlet CO₂-gevinst at hente, hvis byggeriets regelsæt får indført incitamenter til at bevare eller renovere sådanne bygningsdele og tekniske installationer. Se på bygningens anvendelse Ældre bygninger bliver ofte transformeret, hvis deres forrige rolle ikke længere er relevant. Drømmen om bygningens nye liv kan dog godt give væsentlige bump på vejen, fortæller Anne: Ofte er vi ikke med i idéfasen, og man kan ikke fortænke en bygningsejer i at have en særlig vision. Alligevel kan det være en god idé at udfordre de tanker, der er til en ny anvendelse. Hvis vi eksempelvis har en bygning, der før har tjent et helt andet formål og nu skal omdannes til kontorformål, så træder der en masse tilhørende regulativer og krav i kraft. De kan være svære at efterleve uden at indarbejde og gennemføre en række fordyrende ændringer, der samlet set ikke fordrer den mest bæredygtige anvendelse. Det kræver kompromiser Det leder Anne og Mikael over til et sidste dilemma, der også skal løses på politisk niveau. For selvom komfort er vigtigt for sundhed og velvære, bør der være en bedre balance, når der stilles krav til, hvor store ændringer man er nødt til at gennemføre for at efterleve reglerne. Ellers kan det blive svært at få klimaaftrykket helt i bund ved renoveringer, afslutter Mikael: Hensynet til komfort bliver nødt til at stå mål med, hvor omfattende en opgave det bliver, og hvor stor en CO₂-belastning det kræver. Renovering er en essentiel del af løsningen på klimaudfordringen, og der bliver nødt til at være en “elastik”, hvis dét potentiale skal indfris til fulde. Datidens bygninger kan have sine naturlige begrænsninger, og derfor skal vi i disse tilfælde blive bedre til at gå på kompromis med vores udfaldskrav og acceptere den charme, det nu engang har at leve i en renoveret bygning. Mikael WeilingAfdelingslederBygningsfysik & Miljø – Renovering Arbejdsplads og bolig i ét Siljangade på Amager i København er et eksempel på en vellykket transformation. Den tidligere bogdistributionscentral er omdannet til et co-living og co-working fællesskab, hvor det enkelte lejemål kan fungere som både bolig og arbejdsplads. Ved at genanvende det eksisterende råhus er CO₂-aftrykket for materialer cirka en tredjedel af gennemsnittet ved nybyggeri. Projektet var blandt finalisterne til Renoverprisen i 2022 og har senest vundet guld i kategorien Bolig ved de internationale WAN Awards. Artelia var ingeniør på byggeriet. Siljangade Bygherre / NREP Arkitekt / Juul Frost Arkitekter © Niels Nygaard
