Københavns trafikudvikling set med det lange lys

I 2020 får København en ny ‘state-of-the-art’ trafikmodel, som kan benyttes til små og store beslutninger om ny infrastruktur de næste mange år. Københavns Kommune står bag projektet, og Artelia leder det rådgiverteam, der skal levere modellen, som er blevet døbt COMPASS.

Den hører til i den internationale liga for trafikmodellering, og teamet tæller førende eksperter fra Danmark, England og USA.

De høje ambitioner skyldes først og fremmest et ønske om at give planlæggere helt nye muligheder for at få belyst fremtidens trafik. Vel at mærke alle trafikanter – bilister, cyklister, fodgængere, rejsende med kollektiv transport og samspillet mellem transportformerne.

En aktivitetsbaseret model
COMPASS bliver den første operationelle trafikmodel i Europa, som er helt aktivitetsbaseret. Det vil med andre ord sige, at den søger at beskrive vores daglige aktiviteter med afsæt i husstandens sammensætning – at en far afleverer barnet i børnehave på vej til arbejde og køber ind på vejen hjem, mens moren henter barnet.

Det er et paradigmeskifte i forhold til traditionelle modeller, der betragter transport som et mål i sig selv. Aktivitetsbaserede efterspørgselsmodeller har gennem de seneste år undergået en markant udvikling og anvendes i dag i mange amerikanske storbyer.

I København vil metoden gøre det muligt at belyse kombinationsrejser som cykelmedtagning i tog og parkeringsadfærd, ligesom forskellige parkeringspolitikker kan vurderes.

Derudover kan modellen beskrive trængsel på cykelstierne og kapacitetsbegrænsninger i den kollektive trafik.

Førerløse teknologier
Et af de banebrydende aspekter er modellens evne til at modellere nye transportteknologier som førerløse biler, delebiler og førerløse minibusser.

Artelia har allerede afprøvet modellen til dette formål i udgivelsen ”Trafikale scenarier for hovedstadsområdet”, som er udarbejdet for Region Hovedstaden i samarbejde med Atkins. Her gennemgås flere scenarier frem mod 2035, og et af dem er betydningen af de førerløse teknologiers indtog.

I hovedtræk peger analysens resultater på, at de førerløse teknologier vil forværre trængselsudfordringerne markant. Man vil se en generel stigning i biltrafikken på 5 %. Særligt cykel- og gangture går tilbage og falder med henholdsvis 9 % og 5 %. Det vil sige transportformer, som både er sundhedsfremmende og miljøvenlige.

Beregningerne viser også, at bilbestanden i 2035 fordeler sig på 41 % almindelige personbiler og 59 % førerløse biler.

Kollektiv transport frem mod 2050
Artelia har ligeledes hjulpet Københavns Kommune med at analysere, hvordan den kollektive infrastruktur kan udbygges for at imødekomme byudviklingen frem mod 2050. Resultaterne blev fremlagt i en rapport, der udkom i september 2018.

I den omfattende analyse har man undersøgt behov og muligheder for udbygning af metrosystemet og perspektiverne i letbane- og hurtigbuslinjer i egen bane (BRT).

Som fundament for analysen er der udført trafikmodelberegninger af intet mindre end 30 forskellige scenarier med nye metro-, letbane- og BRT-linjer.

Letbane på Frederikssundsvej
I forbindelse med det store analysearbejde har Artelia også været med til at stille skarpt på et mere specifikt trafikalt problem og mulige løsninger.

Frederikssundsvej i Københavns nordvestkvarter er en af de trafikårer, der forventes at blive udfordret i de kommende år. Det kan nemt illustreres ved, at Linje 5C er Danmarks travleste buslinje. Alene på strækningen mellem Nørrebro St. og Husum Torv fragter bussen ca. 6 mio. passagerer årligt, og her er den endda suppleret af bus 350S. Korridoren forventes at blive endnu mere presset i kraft af befolkningstilvæksten og et øget bilejerskab i hovedstadsområdet. Den øgede trængsel vil give forringet mobilitet med store forsinkelser for både busser og biler.

Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden er derfor gået sammen om at undersøge muligheden for en letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads via Frederikssundsvej.

Artelia har her stået for alle beregninger og vurderinger af passagerpotentialerne for letbanen. Afdelingen har derudover analyseret, hvilke trafikale konsekvenser letbanen vil få for den øvrige kollektive trafik og biltrafikken.