Hospitalsbyggeri efter OPP-modellenadmin2023-03-12T14:18:52+01:00 Hospitalsbyggeri efter OPP-modellenVejles nye psykiatriske hospital er et af de første sygehuse, som er bygget i et Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). Midt i Grejsdalens smukke natur har Region Syddanmark lagt et nyt psykiatrisk hospital, der er forbundet med Vejle Sygehus via en 200 meter lang gangbro. Byggeriet indeholder akutmodtagelse, mobil skadestue, børne- og ungeafdeling og 100 psykiatriske sengepladser. Det 17.000 m² store byggeri er fordelt på otte klyngehuse, der bindes sammen af rekreative gårdhaver og fælles områder. Hurtig opførsel og effektive arbejdsgange Psykiatrisygehuset er blevet til i et offentligt-privat partnerskab, hvor et privat team har bygget hospitalet, investeret i projektet og har ansvar for drift og vedligehold de næste 25 år. OPP-teamet består af de tre investorer PKA, PensionDanmark og Sampension, mens MT Højgaard er entreprenør og DEAS står for driften. Det er Arkitema, som har slået stregerne til den helende arkitektur og Artelia har rådgivet på installationsdelen. En af grundtankerne bag OPP er at gøre det mere økonomisk attraktivt og hurtigere at løse offentlige bygge- og anlægsopgaver. Psykiatrisygehuset er blevet realiseret flere år tidligere, end hvis Region Syddanmark selv skulle stå for opførslen. Forretningschef for Byggeri i Aarhus, Jakob Mariager, fremhæver et andet positivt aspekt ved processen: ”Eftersom OPP-partnerne fik ansvar for projektet fra start af, fik vi forventningsafstemt og afklaret brugernes behov meget tidligt i forløbet. Region Syddanmark har været meget skarpe på at definere deres ønsker og krav til byggeriet. Hos Artelia fik vi hurtigt et solidt grundlag at arbejde ud fra, når vi skulle dimensionere de tekniske anlæg, og vi har oplevet færre ændringer undervejs og ved implementeringen”. Fremtidssikrede løsninger Ved at lade samme team stå for både opførslen og den efterfølgende drift har der ligeledes været en god faglig synergi, hvor de driftsmæssige aspekter er tænkt ind i de tekniske løsninger. En anden central vision med OPP-modellen er netop, at leverandøren får et stort råderum, men ligeledes et stærkt incitament til at skabe langsigtede helhedsløsninger for drift og vedligehold. Set fra et ingeniørmæssigt perspektiv har det stillet særlige krav til udformningen af de tekniske løsninger. Nyt Psykiatrisk Sygehus i Vejle Bygherre Region Syddanmark Arkitekt Arkitema Foto Niels Nygaard ”Når totaløkonomi bliver et tema, kan man snildt forestille sig, at der samtidig bliver sat ekstra fokus på den cirkulære økonomi. Det bæredygtige byggeri vinder i det hele taget frem overalt, og her gør Artelia en stor indsats for at være forrest i feltet. Det gælder derfor også discipliner som LCA og LCC.” Jakob Mariager ForretningschefByggeri Fordele ved OPP Mulighed for at sammentænke kommunale og private opgaver i nye innovative løsninger. Bedre totaløkonomi, bedre kvalitet i byggeriet, billigere og bedre drift/vedligeholdelse i et langsigtet perspektiv. Bedre risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet. Slagelse sygehus OPP-modellen benyttes ligeledes på udvidelsen af Slagelse Sygehus, der danner rammerne for kvinde-barn funktionerne, fødestuer, gynækologi og obstetrik. Den 18.000 m² store udvidelse skaber herudover plads til 140 nye sengepladser til sygehusets øvrige funktioner. Projektet realiseres af det samme hold som ved psykiatrisygehuset i vejle. Den eneste forskel er, at Industriens Pension også er med som investor. Sygehuset er certificeret til DGNB Guld. Slagelse Sygehus Bygherre Region Sjælland Arkitekt Arkitema