Sikringsrådgiver med teknisk overblik til Fredericia
Til vores kontor i Fredericia er vi lige nu på udkig efter en dygtig sikringsrådgiver, der vil tage ansvar for projektering og rådgivning i et miljø med høj faglig sparring, indflydelse og frihed under ansvar.
Med udgangspunkt i sårbarhedsanalyser og risikovurderinger kombinerer vi specialiseret viden med den nyeste teknologi. Vi arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter for at skabe løsninger, der både er funktionelle og æstetisk integreret i omgivelserne.
Som en del af Artelia – et af Danmarks førende rådgivende ingeniørfirmaer – får du mulighed for at præge projekter, hvor præcision og kreativitet går hånd i hånd.
Dine opgaver
- Rådgive og projektere tekniske sikringsløsninger (TVO, ADK, AIA, sluser m.fl.)
- Udvikle og lede projekter fra start til slut med aktiv brug af simulerings- og projekteringsværktøjer
- Opsøge nye kunder og styrke relationer til eksisterende
- Samarbejde med dygtige kolleger og underleverandører og bevare overblikket, når tempoet er højt
- Sikre kvalitet og compliance i forhold til branchestandarder, gældende lovgivning og god faglig dømmekraft
- Bidrage til vidensdeling og sparring, bl.a. på vores faste sparringsdage i København
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har nogle års erfaring med teknisk sikring og en baggrund som fx elektriker, el-ingeniør eller lignende
- Har kendskab til TVO-simulering og gerne erfaring med Bluebeam
- Arbejder struktureret, tænker strategisk og får ting til at ske
- Er en stærk formidler, der kan tale med både teknikere og direktører
- Er løsningsorienteret, har et naturligt drive og formår at gøre komplekse problemstillinger overskuelige og konkrete.
Vi tildbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Hos Artelia skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi har en uformel tone, der er baseret på tillid og hjælpsomhed, og uden for arbejdstiden er der et væld af sociale tilbud. Alt dette er med til at underbygge samarbejdet inden for og på tværs af afdelinger, hvilket sikrer videndeling, høj faglighed og et godt kollegafællesskab, hvor alle arbejder mod samme mål.
Skal vi tage en snak?
Hvis du vil høre mere om stillingen, så tag fat i Casper Sengenbjerg på mail csen@arteliagroup.dk eller ring på tlf. 60 46 13 27.
Vi glæder os til at høre fra dig – og endnu mere til at arbejde sammen med dig.
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Kort om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.
Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 10.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.
Artelia Group består af 10 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Olav Olsen i Norge og HNIT i Island.
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling