Vil du stå i spidsen for konstruktionsprojekter, der former fremtidens energi og industri? Bliv fagleder i Aarhus og skab løsninger med mening i et stærkt fagligt fællesskab.

Vil du stå i spidsen for konstruktionsprojekter, der former fremtidens energi og industri? Bliv fagleder i Aarhus og skab løsninger med mening i et stærkt fagligt fællesskab.

Vil du være med til at bygge fremtiden?
Hos Artelia i Aarhus søger vi en erfaren fagleder med konstruktionsbaggrund der ikke bare vil regne og tegne - men som også vil lede, inspirere og skabe løsninger.

Du er mere end en ingeniør

Du har erfaring med projektering af bærende konstruktioner og flair for fagledelse. Derudover ved du, hvordan man får komplekse projekter til at lykkes – og du trives, når du får lov til at tage ansvar, sætte retning og spille dine kolleger gode. Du er nysgerrig på nye teknologier, og du har lyst til at være med dér, hvor det sker: I frontlinjen af den grønne omstilling.

Dit nye team

Du bliver en del af vores konstruktionsafdeling i Aarhus - et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og ikke mindst har det sjovt. Vi er stolte af vores faglighed, men endnu mere stolte af den måde, vi samarbejder på. Her er der højt til loftet, kort til beslutninger og plads til at være sig selv.

Vores markedsområder

Vores afdeling er en del af Energi & Industriområdet i Artelia, hvor vi leverer rådgivning på en bred vifte af projekter. Vores primære markedsområder omfatter bygninger og konstruktioner til energiproducerende og industrielle anlæg såsom forbrændingsanlæg, energiforsyning samt nogle af de største industriaktører på det danske marked, ligesom vi også fokuserer på fremtidens brændstoffer inden for markedsområdet Power to X og carbon capture.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Som fagleder skal du sikre høj kvalitet og bygbarhed i vores konstruktionsprojekter.
  • Du får ansvaret for det samlede konstruktionsprojekt og ledelsen af konstruktionsingeniører på ulige projekter.
  • Du får også ansvar for budget og kvalitet sammen med projektlederen.
  • Du skal fungere som mentor for vores yngre ingeniører og bidrage til den faglige udvikling i afdelingen.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør og har mindst 5 års erfaring med bærende konstruktioner
  • Du har flair for faglig ledelse og trives i det tværfaglige samarbejde
  • Du er en holdspiller, som er vant til at samarbejde med kunder og tværfaglige discipliner
  • Du er fortrolig med beregningsværktøjer som FEM-Design eller Autodesk Robot
  • Du har erfaring med 3D-projektering – gerne Tekla Structures
  • Du er nysgerrig, engageret og har lyst til at gøre en forskel
  • Du kan strukturere eget arbejde og er ansvarsbevidst.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Er du klar til næste skridt?

Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede kandidater så send os meget gerne din ansøgning og CV snarest muligt.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.