Stærk hydrogeolog til modellering og grundvand
Har du flere års erfaring inden for analyse og modellering af grundvand samt grundvandsvurderinger og -sænkninger? Vil du gerne medvirke til at drive et fagområde og oplære yngre kolleger? |
---|
Vi søger en initiativrig medarbejder, der kan være med til at udvikle vores fagområde for vandets kredsløb, og som trives i et tæt fagligt samarbejde med plads til nye idéer og udvikling. Vi søger dig, der er fagligt velfunderet og allerede har opbygget stærke kompetencer inden for analyse og modellering af grundvandsstrømninger. Du har flere års erfaring med vurdering af grundvandsproblematikker både på land og ved kysten. Det er vigtigt, at du har lysten til at udvikle fagområdet i samarbejde med dine kolleger, og at du kan medvirke til at oplære andre. Du vil blive ansat i vores afdeling for Vandbygning & Geoteknik, hvor du vil opleve et tæt samarbejde med de andre fagområder inden for vandets kredsløb, herunder f.eks. grundvandsforurening, overfladevand og klimatilpasning. Du vil løse opgaver på en bred vifte af projekter inden for f.eks. forundersøgelser, byggemodning og klimasikring, hvor grundvandet er i centrum. Du vil i høj grad være med til at forme fagfeltet på tværs af divisionen, og det vil være vigtigt med initiativrigdom og lyst til at udvikle både dig selv og fagområdet. Plads til individet Artelia har veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, der kan tilpasses personlige ambitioner. Hos os kan du derfor definere din egen rolle inden for f.eks. fag- eller projektledelse på en måde, som giver værdi for dig. Vi tror på, at arbejdsglæde giver det bedste fundament for, at du trives med dine arbejdsopgaver, og vores ledere lægger derfor vægt på at se dine individuelle kompetencer. Dette kan f.eks. ske gennem kompetenceudvikling koblet med en plan for karriereudvikling. Fællesskab i FOKUS Som arbejdsplads er vi optaget af, at der er mulighed for at omgås hinanden socialt i en række sammenhænge. Artelia har derfor tradition for samvær både som afdeling, division og virksomhed flere gange om året. Vores medarbejderforening, FOKUS, arrangerer løbende aktiviteter, der spænder fra lakridssmagning over bueskydning og wake-board eller byvandring. Samtidig har vi flere sportsklubber, og det kræver blot få personer med samme interesse at sparke noget nyt i gang. Vi ønsker med dette at bidrage til et stærkt sammenhold, som i hverdagen kan medvirke til, at du aldrig sidder alene med et problem Din profil
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder
|
Kort om Artelia
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling