Senior maskiningeniør / maskinmester til proces- og utility-anlæg
Du vil komme til at arbejde med implementering af ombygning/nybygning af proces- og utility-anlæg, hovedsageligt på projekter i Pharma og Life Science- sektoren. Stillingen berører stort set alle aspekter af projektet og i alle dets faser. Opgaverne vil være meget alsidige og afvekslende og vil spænde fra projektledelse, specifikation og dokumentation til implementering, tilsyn og test.
Pharma og Life Science-divisionen i Artelia består af mere end 100 medarbejdere fordelt på ni afdelinger, hvor alle kollegaer samarbejder tæt på tværs af projekterne. Du vil få mulighed for at arbejde fra vores kontor i enten Holbæk eller Søborg. Du bliver en del af afdelingen ” Process & Mechanical - Pharma”, hvor du får 13 kompetente fagfæller, der glæder sig til at få endnu en kollega at sparre med. Du får rig mulighed for at være med til at præge udviklingen af afdelingen, hvor vi gør en stor indsats for at skabe et godt sammenhold i en travl hverdag. For at sikre kvaliteten i vores arbejde mødes vi regelmæssigt i teamet for at drøfte og dele viden. Derudover prioriterer vi at holde os opdateret inden for vores fagområde gennem kurser, ved at besøge relevante fagmesser og ikke mindst gennem specifikke fagdage i Artelia.
Vi arbejder tæt sammen med vores kunder – fra de første tanker og idéer til den endelige løsning står klar. Vi tror på, at de bedste projekter skabes gennem nærvær, samarbejde og kontinuerlig dialog. Derfor er det vigtigt for os at være til stede gennem hele processen og tage fælles ansvar for både kvalitet, fremdrift og relationer.
Artelia er en dynamisk virksomhed med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Din hverdag vil derfor være kendetegnet af høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering.
Din profil
- Du er uddannet maskiningeniør eller maskinmester
- Du har min. 5 års erfaring indenfor pharma- og life science-industrien
- Du har min. 5 års erfaring som WPO, fagleder eller projektleder
- Du har solid erfaring med proces- og utility-anlæg, herunder CIP/SIP, nitrogen, trykluft, damp, ren damp, PW, WFI, proceskøl m.m.
- Du har erfaring med udarbejdelse og gennemgang af teknisk dokumentation, såsom PFD, P&ID’er, komponentspecifikationer, isometrier osv.
- Du har erfaring med relevante tegne- og simuleringsprogrammer
- Du har et indgående kendskab til normer og standarder fx GMP-krav, maskinforordning, PE-direktivet m.m. samt til at arbejde i regulerede miljøer
- Du trives i et tværfagligt projektmiljø og arbejder naturligt på tværs af discipliner
- Du kommunikerer professionelt og tydeligt på både dansk og engelsk
- Du har forståelse for kundens forretning, behov og prioriteringer samt evnen til at identificere muligheder for værdiskabende løsninger
- Du har gode samarbejdsevner og formår at skabe stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere
- Du har kørekort til bil.
Dine primære arbejdsopgaver
- Være ansvarlig fagpakkeejer for proces- og utility-anlæg
- Specificere, projektere og designe proces-/utility-anlæg (rørsystemer, distribution, komponenter, ventiler, pumper m.m.)
- Drive design, planlægning og implementering af mindre, mellemstore og større fagpakker
- Deltage i og udføre FAT- og SAT.
- Analysere proces- og utility-anlæg, herunder udfører line-walks, procesmålinger og forbrugsanalyser
- Supportere kunder i tekniske beslutningsprocesser
- Opdatere teknisk dokumentation, herunder P&ID-diagrammer, specifikationer, materialelister m.m.
- Koordinere projektopfølgning, tilsyn og tidsstyring
- Sparre med og mentorere yngre kollegaer.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Svar på ansøgninger og indkaldelser til samtaler sker fra uge 36, 2026.
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Kort om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.
Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 10.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.
Artelia Group består af 10 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Olav Olsen i Norge og HNIT i Island.
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling