Projektleder til klimatilpasning og spildevand – gør en forskel for by og miljø
Vil du være med til at udvikle fremtidens spildevands- og klimatilpasningsløsninger for Danmarks største forsyning?
Artelia er en del af HOFORs rammeaftale for spildevandsprojekter, og gennem det seneste år har vi opbygget en stærk portefølje af projekter for Danmarks største forsyning. Aktiviteten er høj, og vi søger derfor en erfaren projektleder, der ønsker at kombinere projektledelse med stærk faglig involvering i projekter inden for afløb, klimatilpasning og forsyningsinfrastruktur.
Hos os får du ansvar for at drive projekter sikkert gennem alle faser – fra de tidlige analyser og projektering til udførelse og aflevering. Samtidig får du mulighed for selv at bidrage med faglige vurderinger, sparring og projekteringskompetencer i tæt samarbejde med kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Du får base i København og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med specialister inden for afløb, klima og forsyning. Samtidig er du en del af Artelia Group med mere end 10.000 medarbejdere, hvor du får adgang til et internationalt netværk af specialister og erfaringer fra projekter over hele verden.
Din rolle
Som projektleder vil du være ansvarlig for at lede projekterne fra de indledende planlægningsfaser til gennemførelse og evaluering. Du vil arbejde tæt sammen med vores interne team samt kunder og eksterne partnere for at sikre, at projekterne leveres til tiden og inden for budgettet.
I jobbet vil du bl.a.:
- Være projektleder på spildevands- og klimatilpasningsprojekter under HOFORs rammeaftale, samt for andre forsyninger og offentlige bygherrer
- Planlægge og koordinere opgaver som separering, bassinprojekter, LAR-løsninger og renovering af afløbssystemer
- Bidrage til tekniske løsninger med fokus på både funktion, drift og miljøhensyn
- Indgå i dialog med myndigheder, forsyninger og andre interessenter
- Koordinere opgaver med interne teams og vores outsourcing-enhed i Filippinerne.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med forsyningsopgaver og trives med at arbejde på tværs af fagdiscipliner og geografi. Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer i hele landet – og samtidig drage nytte af vores stærke internationale netværk. Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet ingeniør med minimum 5 års erfaring inden for afløb og klimatilpasning
- Har dokumenteret erfaring som projektleder og har arbejdet med projekter for forsyningsselskaber
- Har overblik, kan prioritere og skabe fremdrift i komplekse projekter
- Er samarbejdsorienteret og trives med at koordinere på tværs af fag og geografi
- Kan kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Vi har et tæt samarbejde med vores projekterende ingeniører og CAD-eksperter i Artelia, Filippinerne. Du vil derfor få erfaring med at styre opgaver i et globalt setup.
Afløb & Klima i Artelia
Du bliver en del af vores kontor i København, hvor vi arbejder på tværs af hele Artelia og samarbejder tæt med kollegaer i både Danmark og internationalt. Vi er en uformel, men ambitiøs afdeling, der brænder for at levere kvalitetsløsninger inden for afløb og klimatilpasning, og vi prioriterer videndeling og gensidig sparring højt.
Vi er tro mod vores værdier
Vi arbejder ud fra – og sammen om – vores værdier: Kvalitet, Enkelhed, Fællesskab, Selvstændighed og Passion.
Vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar”, hvilket giver mulighed for fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv, da vi tror på at høj faglighed trives bedst i et godt arbejdsmiljø. Vores faglige udvikling styrkes gennem vores interne Akademi og tætte samarbejde på tværs af fagområder. Dette fremmer netværksdannelse og et solidt fællesskab, hvilket resulterer i en stærk kultur præget af gensidig sparring og støtte mellem kollegaer.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Hvis det lyder som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig – vi glæder os til at byde dig velkommen hos os!
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Kort om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.
Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 10.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.
Artelia Group består af 10 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Olav Olsen i Norge og HNIT i Island.
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling