Brandrådgiver
Artelia er i front inden for brandrådgivning. Her får du muligheder, ansvar og spændende opgaver, og så du bliver en del af et unikt fællesskab. Fagområdet varetages af over 70 medarbejdere på landsplan og i København er Brand en livlig afdeling bestående af ca. 40 medarbejdere fordelt på to kontorer i Buddinge og Valby.
Vi søger en person med erfaring med sagshåndtering efter Beredskabslovens bestemmelser, der kan bidrage til at realisere vores mange spændende projekter. Du kommer til at arbejde med forskellige projekter – store som små, der passer til dit niveau og dine ønsker – og sammen med de bedste i branchen.
Vi ser helst, at du kan sætte flueben ud for flg.:
- Solid erfaring med udarbejdelse af ansøgninger inden for Beredskabslovens område, f.eks. godkendelse af ansøgninger efter Beredskabsstyrelsens Tekniske Forskrifter
- Erfaring i og interesse for anvendelsen af Beredskabslovens §34 stk. 2, gerne ifm. godkendelse af BESS-anlæg
- Lyst til at arbejde med store industriprojekter
Som person er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, være pragmatisk og kan vurdere brandmæssige problematikker hos kunderne. Du skal være struktureret og have gode formuleringsmæssige færdigheder.
Hos os får du unikke muligheder og opgaver, som udvikler dig, sparring fra de bedste kolleger og selvfølgelig mulighed for at vedligeholde og udvikle din faglighed på kurser og videreuddannelse. Samtidig forventer vi, du vil bidrage til faglig vidensdeling og være en aktiv holdspiller.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Vi glæder os til at invitere dig på en kop kaffe!
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Kort om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.
Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 10.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.
Artelia Group består af 10 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Olav Olsen i Norge og HNIT i Island.
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling