Konstruktørpraktikant
I Artelia leder vi efter dig, der læser til bygningskonstruktør og skal i praktik på 6. semester. Du skal have en flair/interesse/nysgerrighed for cirkulært byggeri. Det er en klar fordel, hvis du er glad for digitale værktøjer og for at få struktur på data, for det kommer til at være en del af din hverdag krydret med byggepladser, feltarbejde, og hvad konstruktørfaget ellers byder på af generalist-opgaver.
Det kommer du til at arbejde med
Vi arbejder med genbrug og genanvendelse af byggematerialer i den virkelige verden – ikke som pilotprojekt, men som en del af de projekter, der bliver bygget og nedtaget lige nu. Vores afdeling kombinerer bygningsfysik med cirkulært byggeri, og vi udvikler samtidig de metoder og værktøjer, som resten af branchen kommer til at bruge.
Vi står bag dataarket for ressourceundersøgelser, som er udviklet i samarbejde med Circue og bliver udbredt gennem Værdibyg som understøttende værktøj til deres vejledninger om selektiv nedrivning. Vi udvikler digitale hjælpemidler til registrering i felten, og vi sidder med i de branchesamarbejder, hvor reglerne og vejledningerne bliver skrevet.
Dine konkrete opgaver
- Ressourcekortlægning og ressourcescreening af bygninger – med ud i felten, registrere bygningsdele og materialer og vurdere potentialet for genbrug
- Arbejde med kravene i BEK496 og omsætte dem til praksis i konkrete nedrivnings- og renoveringsprojekter
- Være med til at videreudvikle vores digitale værktøjer – dataark, skabeloner og digitale redskaber
- Bidrage til vejledninger og publikationer, der udgives sammen med andre rådgivere og brancheorganisationer
- Derudover selvfølgelig også mulighed for konstruktøropgaver: tilstandsvurderinger, bygningsfysiske forhold, projektmateriale, tegninger og beskrivelser – vi tilpasser efter, hvad du gerne vil dygtiggøre dig i. For det vigtigste er, at du smager på kombinationen for konstruktøren i en rådgivende virksomhed.
Det får du med hjem
- Et fagligt speciale, der er stærkt efterspurgt – cirkulært byggeri er ikke længere en niche, og du får hands-on erfaring med det, mange kun har læst om
- Indgå i og understøtte et netværk på tværs af rådgivere, nedrivere, bygherrer og leverandører
- En rigtig plads i en afdeling – du får egne opgaver, en fast praktikvejleder og bliver behandlet som kollega.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Kort om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.
Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 10.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.
Artelia Group består af 10 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark, Olav Olsen i Norge og HNIT i Island.
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereudvikling
Studiejob, praktik og projekter
Faglig udvikling