Sikringsrådgiver til Fredericia – teknisk stærk og klar til at drive projekter

#LI-KS1I

Til vores kontor i Fredericia søger vi en dygtig sikringsrådgiver, der vil tage ansvar for projektering og rådgivning i et fagligt stærkt miljø med høj grad af sparring, indflydelse og frihed under ansvar.

Til vores kontor i Fredericia søger vi en dygtig sikringsrådgiver, der vil tage ansvar for projektering og rådgivning i et fagligt stærkt miljø med høj grad af sparring, indflydelse og frihed under ansvar.

Hos os tager arbejdet med teknisk sikring afsæt i sårbarhedsanalyser og risikovurderinger, hvor specialiseret viden går hånd i hånd med den nyeste teknologi. Vi arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter for at skabe løsninger, der både fungerer i praksis og er æstetisk integreret i omgivelserne.


Som en del af Artelia – et af Danmarks førende rådgivende ingeniørfirmaer – får du mulighed for at sætte dit præg på projekter, hvor præcision, kvalitet og kreativitet går hånd i hånd.


Dine vigtigste opgaver


  • Rådgive om og projektere tekniske sikringsløsninger som TVO, ADK, AIA, sluser m.fl.
  • Udvikle og drive projekter fra start til slut med aktiv brug af simulerings- og projekteringsværktøjer
  • Bidrage til at udvikle forretningen ved at opsøge nye kunder og styrke relationerne til de eksisterende
  • Samarbejde tæt med kolleger og underleverandører og bevare overblikket – også når tempoet er højt
  • Sikre kvalitet og compliance i overensstemmelse med branchestandarder, gældende lovgivning og god faglig praksis
  • Bidrage til vidensdeling og faglig sparring – blandt andet på vores faste sparringsdage i København


Din profil

Vi forestiller os, at du:


  • Har nogle års erfaring med teknisk sikring og en baggrund som fx elektriker, el-ingeniør eller lignende
  • Har kendskab til TVO-simulering og gerne erfaring med Bluebeam
  • Arbejder struktureret, tænker strategisk og får ting til at ske
  • Er en stærk formidler, der kan skabe dialog med både teknikere, projektledere, og kunder beslutningstagere
  • Er løsningsorienteret, har naturligt drive og evner at gøre komplekse problemstillinger konkrete og overskuelige.



Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Hos Artelia skal det være meningsfuldt og motiverende at gå på arbejde. Vi har en uformel og tillidsfuld kultur, hvor hjælpsomhed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Samtidig styrker sociale aktiviteter og fællesskab samarbejdet på tværs af afdelinger og bidrager til høj faglighed, videndeling og et stærkt kollegialt sammenhold.

Vil du høre mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forretningschef Casper Sengenbjerg på mail csen@arteliagroup.dk eller telefon 60 46 13 27.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen hos Artelia.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Fredericia, Denmark