LBP Engineering med over 50 medarbejdere bliver en del af Artelia, der nu runder 1.100 ansatte. Begge virksomheder står stærkt på industriområdet og kombinerer fremover de fælles kompetencer i en særlig pharma-enhed, der bliver blandt de største i markedet og dækker hele spektret af rådgivning til medicinal- og biotekindustrien.

LBP Engineering er grundlagt i 2004 og har skabt en solid platform for specialiseret ingeniørrådgivning, navnlig inden for medicinal- og biotekindustrien. I 2021 blev virksomheden kåret til Børsen Gazelle for tredje år i træk, og nu har LBP valgt at tage udviklingen til næste skridt ved at blive en del af Artelia og Artelia Group.

De to virksomheder komplementerer hinanden godt. LBP er stærke på procestekniske anlæg, test og kvalificering, og Artelia har alle de øvrige kompetencer, så sammen skabes en full-service rådgiver, der kan varetage alle projektfaser fra koncept og udvikling til drift. Danmark er kendt for adskillige store medicinalvirksomheder, hvoraf flere er markedsførende på globalt plan, og etablering af ny produktionskapacitet er et marked i kraftig vækst, fortæller adm. direktør i Artelia Christian Listov-Saabye:

”De senere år har vi haft en stor stigning i mængden af spændende pharma-projekter for flere af de største aktører i Danmark. Efterspørgslen på specialiseret rådgivning er massiv, og derfor er jeg glad for, at vi sammen med LBP bliver blandt de førende spillere og kan tilbyde full-service-rådgivning til kunderne”.

Christian Listov-Saabye
Christian Listov-SaabyeCEO
T: +45 2540 0107
E: cls@arteliagroup.dk
Arteliaog LBP går sammen og skaber stærk pharma-rådgiver
Fra venstre: Managing Partner i LBP Engineering, Lars Bøgelund Jørgensen, Managing Partner I LBP Eng-ineering, Lars Bjarne Pedersen, Administrerende direktør i Artelia, Christian Listov-Saabye og CFO i Artelia, Janne Sidal.

Specialister i procesanlæg
Lars Bøgelund Jørgensen og Lars Bjarne Pedersen er de to grundlæggere bag LBP Engineering, der i dag har 56 højt kvalificerede medarbejdere primært beskæftiget inden for pharma- og biotekindustrien og med et ben ud i energisektoren. Virksomhedens koncept bunder i solid praktisk erfaring kombineret med specialkompetencer inden for medicinal- og biotekproduktion. Det indgående kendskab til de særlige regler og kriterier, de forskellige brancher er underlagt, kombineret med en dyb procesteknisk forståelse er en væsentlig årsag til LBP’s stærke markedsposition.

Som en del af Artelia vil LBP fremover indgå i en af landets største ingeniørvirksomheder, hvor 1.100 medarbejdere tilsammen dækker hele paletten af kompetencer inden for industri, byggeri og anlæg.

Med alliancen mellem LBP og Artelia vil der opstå en ny stærk pharma-enhed under ledelse af Lars Bøgelund Jørgensen, der ser frem til at tage det næste skridt i udviklingen:

”Jeg ser frem til at videreføre LBP-ånden sammen med Artelia til et nyt niveau, hvor vi som en samlet enhed vil stå stærkere i et spændende marked i vækst. At blive en del af Artelia og Artelia Group giver også nogle helt nye muligheder for medarbejderne i LBP, som nu får mere end 1.000 nye kolleger i Norden og mange flere rundt i Europa. Artelia er desuden kendt som en attraktiv arbejdsplads med et godt sammenhold og fællesskab. Det rimer godt på kulturen i LBP Engineering”.

LBP Engineerings grundlægger, Lars Bjarne Pedersen, ser ligeledes frem til at blive en del af Artelia:

”Medarbejderne i LBP har igennem årene vist vores kunder, at de kan noget helt særligt. Så det er med stor glæde, at jeg ser frem til at kunne servicere vores nuværende kunder som tidligere, samtidig med at både vi selv, nuværende og nye kunder kan se frem til en markant styrkelse af vores kompetencer inden for en bred vifte af discipliner.”

Om LBP Engineering

LBP Engineering er en rådgivende ingeniørvirksomhed i hastig vækst og arbejder især med komplekse projekter inden for pharma, industri og energi. Procesrådgivning, byggeledelse og design af faciliteter til medicinalproduktion er blandt virksomhedens kernekompetencer. Siden grundlæggelsen i 2004 har LBP Engineering udviklet sig fra være et tomandsfirma til nu at have mere end 50 medarbejdere og +10 freelancere, der servicerer en loyal kundeportefølje, som omfatter flere af de førende medicinal- og industrivirksomheder i Danmark.

www.lbpeng.dk

Om Artelia

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på landsdækkende kontorer i Danmark. Artelia er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med 6.700 an-satte og en årlig omsætning på mere end 5 mia. DKK. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Koncernen er 100 % ejet af de ledende med-arbejdere.

Kontaktinformation

For yderligere information kontakt venligst:

MOE
Administrerende direktør
Christian Listov-Saabye
+45 25 40 01 07
cls@arteliagroup.dk

LBP Engineering
Managing partner
Lars Bøgelund Jørgensen
+45 20 31 06 34
lb@lbpeng.dk

Managing partner
Lars Bjarne Pedersen
+45 2030 2241
lp@lbpeng.dk

Foto: Jan Juel