Fleksibilitet og vækst
2020 blev et år præget af konsekvenserne af COVID-19 pandemien. Dele af markedet forsvandt, da Danmark lukkede ned, men heldigvis var investeringslysten stor hos andre, så det samlet er lykkedes Artelia at vækste. Ikke mindst takket være stor omstillingsevne og fleksibilitet både hos kunder og medarbejdere. Nye samarbejdsformer er implementeret, og medarbejderne arbejder i stort omfang hjemmefra.
”Vi har opnået et godt årsresultat, og det er i allerhøjeste grad på grund af vores medarbejdere, der har udvist stor fleksibilitet og omstillingsevne. Jeg vil også gerne takke vores kunder og samarbejdspartnere for godt samarbejde på distancen” udtaler Christian Listov-Saabye, CEO, Artelia.
Udvikling og ekspansion i Norden
Sammen med Artelia er Artelia i fuld gang med at lægge skinnerne til den fortsatte udvikling i Norden. Et stort skridt blev taget i efteråret 2020, hvor den norske ingeniørvirksomhed Olav Olsen blev en del af Artelia og Business Unit Nordics, som Artelia står i spidsen for. Olav Olsen er stærkt repræsenteret i Norge og har projekter i både ind- og udland, hvor de arbejder med design af beton- og stålkonstruktioner til byggeri, infrastruktur- og off-shoreprojekter.
Artelia og Artelia skal sammen med resten af Team Framtíðarlína udvikle det nye Bus Rapid Transit-system i Reykjavik, som bliver et af verdens mest bæredygtige offentlige transportsystemer.
Sundhed og grønne løsninger
Sundhed og bæredygtighedstemaerne har været kendetegnende for 2020. Artelia har blandt andet haft travlt med at rådgive Region Hovedstaden i forbindelse med COVID-19 testcentre, der skulle
etableres på kort tid. Der er også lagt mange timer i at skabe Danmarks sundeste boliger i UN17 Village, der bliver et vartegn i Ørestad i København med tårnhøje ambitioner og visioner inden for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Artelia har de seneste år arbejdet med at skabe innovative løsninger inden for sundt byggeri blandt andet DGNB Hjerte projektet, et fortsat stort fokus på træbyggeri, men også på udvikling af værktøjer til at synliggøre projektets miljøpåvirkning.
”I forbindelse med DTUs nye forskningsfacilitet ”Climate Challenge Laboratory” har Artelia udviklet et banebrydende dataværktøj, der visualiserer bygningens CO2-regnskab undervejs i projekteringen, således at bæredygtighed bliver et beslutningsparameter på samme niveau som tid og penge.
I 2021 vil vi fortsætte vores arbejde med bæredygtighed og innovative digitale løsninger, som er fremtiden” slutter Christian Listov-Saabye.
| Resultat for Artelia Danmark (t. DKK) | 2020 | 2019 |
|---|---|---|
| Nettoomsætning | 781.428 | 750.315 |
| Resultat primær drift | 57.273 | 53.210 |
| Resultat efter skat | 42.128 | 41.077 |
| Egenkapital | 123.416 | 127.857 |
| Overskudsgrad | 7,3 | 7,1 |
| Soliditet | 25,5 | 31,5 |
| Egenkapitalens forrentning | 33,4% | 34,9% |
Artelia rådgiver sammen med Artelia på cykelparkeringsprojekt ved Gare du Nord i Paris. © Paul Fleury
Om Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 900 medarbejdere fordelt på kontorer landsdækkende kontorer i Danmark. Artelia er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med 6100 ansatte og en årlig omsætning på mere end 5 mia. DKK. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Koncernen er 100 % ejet af de ledende medarbejdere.
Artelia har benyttet Nordic M&A som eksklusive finansielle rådgivere i processen.
Foto: Rasmus Hjortshøj
Kontaktinformation
For yderligere information kontakt venligst:
MOE
Administrerende direktør
Christian Listov-Saabye
+45 25 40 01 07
cls@arteliagroup.dk
