Bygherrerådgivning
Ved udvikling af et industrisite træffes mange afgørende beslutninger længe før, det første spadestik rammer jorden. Signe Søes-Cybulski og Aziz Hüdai Idil er begge byggeherrerådgivere og fortæller om fordelene ved tidlige tværfaglige undersøgelser, når man skal vælge den rigtige byggegrund og sikre en smidig myndighedsproces.
Tidlig afklaring skaber stærkt beslutningsgrundlag ”Når vi skal undersøge en ny industrigrund, lægger vi ud med en indledende due diligence, som i korte træk er en screening af alle de røde flag, der kan påvirke et projek. Det kan f.eks. være fredet natur, kulturarv, planforhold, støjgener for naboer m.m. Det handler om at afdække de risici, som et kommende projekt vil støde på,” forklarer Aziz, som er seniorrådgiver i Bygherrerådgivning & Planlægning.
”Vores mange specialister afklarer bl.a. lokalplaner, miljøvurderinger og myndighedsprocesser for at undersøge, hvad der kan lade sig gøre på et site. Det er lige så afgørende at kunne sige ja som nej til et muligt site for at sikre den bedste proces,” supplerer Signe, som er seniorrådgiver i Bygherrerådgivning, Plan & Myndighed.
Begge har flere års erfaring som rådgivere i Artelias mange projekter og understreger, at den tidlige analyse er en vigtig investering, da den afgør, om et projekt kan fungere i praksis.
Fra støj til spildevand Ifølge Aziz og Signe er der kommet flere komplekse bindinger i moderne projekter, som kræver tidlig tværfaglig rådgivning:
”Det kan være alt fra støjzoner og beskyttet natur til trafikafvikling eller jordforurening, som får stor betydning for både økonomi og tidsplan. Derfor er de indledende analyser et tæt samarbejde med vores mange specialister inden for blandt andet natur og miljø, støj, geoteknik, trafikplanlægning og regnvandshåndtering,” siger Signe.
Hun uddyber, at tidlig afklaring reducerer risikoen for dyre fejlinvesteringer:
”Hvis udfordringerne bliver opdaget for sent, kan de både påvirke budgettet og tidsplanen negativt. Derfor er det vigtigt at få de rette fagligheder ind fra start.”
Et samarbejde på tværs af fagligheder Ifølge rådgiverne er industriprojekter blevet mere komplekse, fordi der er kommet øget fokus på miljøkrav og skærpede krav til bæredygtighed. Derfor har bygherren brug for tidlig rådgivning:
”Der er kommet flere lag af regulering og hensyn, som skal tænkes ind. Vores opgave som rådgivere er at kvalificere beslutningerne, så kunden forstår risici og potentiale,” uddyber Aziz.
“Når vi lykkes med den tidlige afklaring, står kunden med et bedre beslutningsgrundlag, og i sidste ende er det dét, som afgør, om et industrisite kan realiseres,” forklarer Signe.
Værdifulde analyser Rådgiverne uddyber, at Artelias erfaringer og viden fra det indledende arbejde giver værdi i de efterfølgende faser:
“Den viden, der indsamles i den tidlige due diligence, kan bruges til at påvirke udviklingen af det kommende projekt, så projektet tilpasses de forhold, som er på et site. På den måde kan projektet udvikles i samspil med site. De risici, som er identificeret, kan imødekommes og måske endda vendes til en værdi for projektet,” siger Signe.
Aziz uddyber: ”Vores viden deles og bringes aktivt i spil på tværs af specialisterne. Specialisterne ved allerede, hvad de skal kigge efter og bruger hinandens erfaringer aktivt, så vi hurtigt kommer i gang. Når vi går ind i en ny fase, har vi allerede investeret i at forstå projektet.”
Fra de første idéer til idriftsættelse af avancerede procesanlæg skaber vi tværfaglige løsninger til komplekse industriprojekter. Med specialister på tværs af fagområder følger vi projekterne hele vejen fra bar mark til færdig facilitet.
Mød nogle af de specialister, der arbejder med alt fra bygherrerådgivning, miljø og infrastruktur til energiforsyning, grøn omstilling, automation og procesteknik – og få indblik i, hvordan deres fagligheder spiller sammen i komplekse industriprojekter.
Vil du vide mere?
Vi har dybdegående kendskab til de kommunale planprocesser og matcher vores indsats til de relevante steps i processen. I kraft af vores mange faglige kompetencer inden for byggeri og anlæg, leverer vi afgørende indspark til udarbejdelsen af en lokalplan.
Som multidisciplinær rådgiver har Artelia det brede fundament af kompetencer, det kræver at gennemføre en grundig og effektiv due diligence. Vi kan herefter prissætte de udbedringer, køberen bør have med i sine overvejelser.
Vi har omfattende erfaring med byggeri i både projektudviklings-, projekterings-, udførelses-, og driftsfasen. Vi har stærke relationer på kryds og tværs af branchen og en bred indsigt, der sikrer god dømmekraft.
Vi har stor erfaring med totaløkonomiske betragtninger, hvor man anskuer byggeriet i hele dets levetid, så den efterfølgende drift medtages i de økonomiske overvejelser.
Vores specialister i Projektkommunikation & Proces har en enestående indsigt og lang erfaring med inddragelse, kommunikation og samarbejdsprocesser med interessenter i byggeri- og anlægsprojekter.