Simon Eide Hansen er uddannet diplomingeniør i 2021 og arbejder som VVS-ingeniør.

Åbent hus ledte til åbenbaring

Jeg hørte første gang om Artelia allerede som gymnasieelev. Til åbent hus på DTU hørte jeg et oplæg om bygningsdesign fra en Artelia-medarbejder, og det var her, jeg besluttede mig for også at blive ingeniør.

Jeg valgte godt nok ikke bygningsdesign; i stedet blev jeg uddannet inden for VVS. Jeg har være en del af VVS-afdelingen i Artelia siden jeg startede som praktikant i 2020. Herefter blev jeg studentermedhjælper, og i sommeren 2021 blev jeg fastansat i København.

De store projekter trækker
Jeg kendte ikke rigtig nogen, der arbejdede i Artelia på forhånd. Jeg vidste derfor mest om Artelia igennem de projekter, jeg kunne google mig til. Her var det blandt andet projekter som Amager Bakke, der tiltalte mig, og som ansat har projekterne heller ikke skuffet.

Lige nu arbejder jeg på Papirøen, der netop er et stort og velkendt projekt. Det er spændende at være med til at designe projekter, som bliver kendetegnende for København by. Derudover er jeg med i et klimaprojekt på Risø, hvor vi designer klimakamre.

Jeg kan godt lide, at min hverdag forandrer sig konstant. Den ene dag kan jeg være på tilsyn, dagen efter til projektmøder på kontoret, og den tredje dag kan jeg arbejde hjemmefra og virkelig koncentrere mig i fred og ro. Jeg skal ikke bare sidde foran en computer fra 8-16 hver dag.

Faglig udvikling og sociale muligheder
Jeg blev taget rigtig godt imod som ny, og folk tog sig altid tid til at hjælpe og guide mig, da jeg lige var startet. Der blev sat tid af til min faglige udvikling, og det synes jeg er vigtigt. Jeg mærkede faktisk ikke rigtig skiftet fra praktikant til studentermedhjælper til fastansat. Det har været en glidende overgang i forhold til ansvarsmængden, og det har været fedt at mærke, at man også stoler på de yngre medarbejdere i Artelia.

Den sociale front er også vigtig, og der er flere muligheder for at se ens kollegaer uden for arbejdstiden også. Jeg er blandt andet en del af fodboldholdet, hvor jeg har været med til at vinde et par kampe.

Ledige stillinger

At arbejde hos os

Karriereveje

Studiejobs, praktik og projekter

Kompetenceudvikling hos Artelia