Sammen med Bjarke Ingels Group og Schønherr skal Artelia designe et nyt panda-anlæg til Zoologisk Have i København. Det nye pandaanlæg vil blive placeret centralt i Zoo og skal efter planen fungere som et naturligt omdrejningspunkt for Haven. De to nye pandaer fra Chengdu i Kina forventes at flytte ind i i slutningen af 2018.

Dyreanlægget skal indrettet med stort fokus på pandaens trivsel. Anlægget rummer en fin balance, så pandaerne kan trække sig tilbage og finde skygge, samtidig med, at de kan ses af publikum. Det skrånende terræn får en stor variation og rigdom af planter, klipper, klatretræer og træstammer, som dyret kan udfolde sig i.

Alle ingeniørdiscipliner og et panda-køleskab
Artelia skal levere alle ingeniørdiscipliner og en lang række specialistydelser. Inden for anlægsområdet skal vi stå for byggegrube, spuns, grundvandssænkning, jord, terræn og ledningsomlægninger. Vi skal også levere alle installationer, og der skal i den forbindelse etableres vandrensningsanlæg til de søer, åer og vandfald, der skal være i anlægget. Blandt de mere specielle opgaver er et kølerum til bambus.

Designet af den runde bygning bliver også en udfordrende opgave, da bygningen skal udføres som en in-situ betonkonstruktion med dobbeltkrumme flader.

MOEs specialister kommer også på banen i forhold til brand, akustik og arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen.