Rikke Pommer, som er rådgiver i Akustik, fortæller hvordan akustik i industriprojekter handler grundlæggende om at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes – både ved nybyggeri og ved udvidelser af eksisterende bygninger.

Jo tidligere udfordringerne identificeres, desto større er chancen for at undgå dyre omprojekteringer, forsinkelser og i værste fald projekter, der må opgives.

Hvem er naboerne?
Placering og disponering af et område er afgørende. Det gælder både bygningens placering, transportaktiviteter og virksomhedens samlede indretning.

De største udfordringer opstår typisk, når industriprojekter placeres tæt på støjfølsom anvendelse såsom boligområder og rekreative områder. Derfor er det vigtigt tidligt at få afklaret rammerne og identificere eventuelle risici.

En akustiker kan gøre opmærksom på de relevante forhold, som man bør få undersøgt tidligt i projektet. Det kan f.eks. være placering og udformning af bygninger og driftsaktiviteterne.

Få tøjlet støjen i tide
Allerede i den indledende fase kan en screening afklare, om et projekt er realistisk, eller om støj kan blive en udfordring. Derfor har det stor værdi at gennemføre en due diligence, hvor akustikere er en del af holdet. Det skaber et bedre beslutningsgrundlag og reducerer risikoen for uforudsete omkostninger.

Ofte kan vi identificere forhold, som ikke er synlige fra et bygherreperspektiv og dermed styrke projektet fra begyndelsen.

Jo tidligere udfordringerne identificeres, desto større er chancen for at undgå dyre omprojekteringer, forsinkelser og i værste fald projekter, der må opgives.
Jo tidligere udfordringerne identificeres, desto større er chancen for at undgå dyre omprojekteringer, forsinkelser og i værste fald projekter, der må opgives.

Fra bar mark til kompleks industri

Fra de første idéer til idriftsættelse af avancerede procesanlæg skaber vi tværfaglige løsninger til komplekse industriprojekter. Med specialister på tværs af fagområder følger vi projekterne hele vejen fra bar mark til færdig facilitet.

Mød nogle af de specialister, der arbejder med alt fra bygherrerådgivning, miljø og infrastruktur til energiforsyning, grøn omstilling, automation og procesteknik – og få indblik i, hvordan deres fagligheder spiller sammen i komplekse industriprojekter.

Vil du vide mere?

Akustik og støj - Arteliarådgivende ingeniører
Akustik & Støj

Artelia arbejder med akustik og støj i alle faser af byggeriet – fra den spæde start under myndighedsprojektet, til den endelige overlevering.