MOE skifter navn til Artelia Sebastian Bonsing2023-05-31T16:34:05+02:0015. marts 2023| I 2019 tog MOE det første store skridt mod den internationale ingeniørscene, da MOE blev en del af Artelia Group, der er blandt de største ingeniørrådgivere i Europa. MOE er nu klar til at tage næste skridt ved at skifte navn til Artelia. Fra den 15. marts skal kunder og samarbejdspartnere derfor vænne sig til det nye navn Artelia. MOE er gået fra at være primært en dansk ingeniørvirksomhed til sammen med Artelia Group at blive en international spiller på det globale marked. Det har bragt flere spændende internationale projekter med sig og givet mulighed for, at virksomheden kan byde på de helt store projekter i Danmark. Artelia Group er blandt de største ingeniørrådgivere i Europa, og Artelia-navnet er et velkendt og anerkendt brand i mange lande. Navneskiftet fra MOE til Artelia er dermed med til at styrke den nuværende markedsprofil. Christian Listov-SaabyeBestyrelsesformandT: +45 2540 0107 E: cls@arteliagroup.dk Med det fælles navn signalerer vi sammenhørighed med den øvrige del af Artelia Group, og det er vigtigt for os. Det er en forandring, der sætter skub i vores internationale profilering, og som forenkler processen, når vi byder på opgaver på tværs af landegrænser. Men udover navneskiftet forbliver vi de samme. Vi er stadig den samme multidisciplinære ingeniørvirksomhed og rådgiver med mere end 1.100 medarbejdere, med fokus på den bæredygtige udvikling af branchen. Christian Listov-SaabyeCEO Da MOE i 2019 blev en del af Artelia Group, var det med et ønske om at blive en del af en international rådgiverkoncern, hvor det ville være nemmere at eksportere virksomhedens kerneydelser og tilbyde flere ydelser. Det fik fremtidssikret MOE, så virksomheden nu står endnu stærkere, både i forhold til at tiltrække medarbejdere og kunder og i forhold til konkurrenter. I valget af Artelia var det også helt afgørende for MOE, at de blev en del af en koncern ejet af de ledende medarbejdere og en koncern med høj selvbestemmelse for de enkelte enheder. Vi valgte ikke at skifte navn, dengang vi blev en del af Artelia Group i 2019, men at lade samarbejdet udvikle sig og tilhørsforholdet til Artelia blive tydeligere over tid. Det har vi opnået nu, og derfor har vi vurderet, at tiden er kommet til at tage næste skridt ved at skifte navn til Artelia, udtaler CEO Christian Listov-Saabye. Den bæredygtige dagsorden Artelia i Danmark er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Den bæredygtige dagsorden er et væsentligt omdrejningspunkt for virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. Derfor har Artelia gjort det til en mærkesag at bidrage til udviklingen af mere bæredygtige løsninger inden for Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur, der tilsammen udgør virksomhedens tre forretningsområder. Udviklingen af de værdiskabende løsninger sker i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. På den måde bidrager Artelia til et mere bæredygtigt samfund og til at løse nogle af fremtidens udfordringer. Inden for byggeriområdet har Artelia for eksempel bidraget til at vise, hvordan klimaaftrykket kan presses endnu længere ned, og medvirket til at præge de nye lovkrav til nybyggeri. Artelia gør sig også gældende inden for energisektoren, hvor virksomheden har en position som en af de førende rådgivere på området. Virksomhedens specialister bidrager til at udrulle fjernvarme, modernisere elnettet, bygge mere klimavenlige produktionsenheder og fremme nye teknologier som Power-to-X og Carbon Capture. En lignende dagsorden gør sig gældende i forhold til den løbende udbygning af infrastrukturen, hvor Artelia er med til at fremme grønnere transportformer som cyklisme, optimere den kollektive trafik og skabe mobilitetsløsninger, der reducerer CO2-aftrykket. Vi oplever en større efterspørgsel på vores ekspertise i udlandet, hvor vi kan gøre brug af Artelias forbindelser og geografiske tilstedeværelse i mere end 40 lande. Bæredygtighed, fjernvarme og cykeltrafik er blandt de gode eksempler på kompetencer, vi har fået nemmere ved at eksportere. Generelt set har vi en forventning om yderligere vækst på det internationale område i de kommende år, da det åbner mange nye døre at være en del af en global koncern, afslutter Christian Listov-Saabye. Koncernen Artelia Group er en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Artelia Danmark udgør spydspidsen i Artelia Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark samt Dr.techn. Olav Olsen i Norge. Om ArteliaArtelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Artelia Group består af 9 business units, hvoraf vi udgør spydspidsen i Business Unit Nordics, der består af Artelia i Danmark og Olav Olsen i Norge.