VærkstederKristian Erlandsen2025-10-30T17:27:33+01:00 Værksteder Artelia er ingeniør på flere specialdesignede værksteder, hvor der er særlige krav til både funktionalitet, arbejdsmiljø og de tekniske installationer. DSB GodsbanegårdenDSB har investeret massivt i nye eldrevne tog, der bliver et afgørende bidrag til en mere klimavenlig kollektiv transport i Danmark. Det omfatter ikke mindst indkøbet af 100 el-togsæt fra den franske togproducent Alstom, hvilket er den største investering i DSB's historie. Togene bliver rygraden i den landsdelstrafik, der binder Danmark sammen på tværs og vil bl.a. erstatte de nuværende IC3, IR4 og IC4-tog. Den løbende servicering af togene vil finde sted på nye specialdesignede værksteder i hver sin ende af landet. Heriblandt på et nyopført værksted i København, der kaldes Godsbanegården, da byggeriet placeres på den lokation, hvor Københavns Godsbanegård lå frem til 1968. Hele projektet har et areal på 11.500 kvm. Selve værkstedshallen er 5300 m² stor og rummer fire spor, hvor togene kan køres ind og blive serviceret. Dertil kommer en hjulafdrejningsbygning et udendørs serviceområde og en administrationsbygning Værkstedet skal certificeres til DGNB Guld Bygherre DSB Visualisering Gottlieb Paludan Architects Ydelser Konstruktioner, HVAC, el, anlæg, brandrådgivning, akustik, arbejdsmiljøkoordinering (P), geoteknik, CTS, sikringsrådgivning, energi, indeklima og bæredygtighed, DSB-værksted til el-togDSB's nye værksted i Næstved er bygget til servicering af forskellige typer el-tog og er et led i de omfattende planer om at elektrificere den danske togtrafik. Værkstedets op mod 150 medarbejdere skal blandt andet tage sig kærligt af DSB's længste togstammer, el-lokomotivet Siemens Vectron, som DSB kalder "Danmarks muskelbundt", Bombardier Twindexx-dobbeltdækkervogne og de nye Talgo-vogne til EuroCity-trafikken mellem Danmark og Tyskland. Derfor giver værkstedets placering også god mening, da Næstved ligger på ruten mellem København og Hamborg. Det 276 meter lange togværkstedet har et areal på 18.000 m² og rummer otte spor under tag. Dertil kommer en hjulafdrejningsbygning et udendørs serviceområde og en administrationsbygning. Som en del af projektet er der også lagt vægt på at tilgodese de grønne omgivelser i det 70 ha store areal – fra grønt tag til forbedring af naturområdet ved Mogenstrup Ås. Bygherre DSB Foto Anders C. Strate Ydelser Konstruktioner, HVAC, el, anlæg, brandrådgivning, akustik, arbejdsmiljøkoordinering (P), geoteknik, CTS, sikringsrådgivning, lysdesign, energi, indeklima og bæredygtighed Værksted til førerløse S-togFra år 2031 udfases de nuværende S-tog gradvist til fordel for førerløse S-tog. Artelia er ingeniør på tilblivelsen af DSB's nye værksted i Vinge tæt på Frederikssund, der skal servicere de førerløse S-tog. Værkstedet vil kunne rumme ca. 250 tog. Ud over selve den store værkstedshal etableres kontorfaciliteter og anlæg til en række yderligere vedligeholdelsesfaciliteter. Der vil også blive anlagt spor til opstilling, vaskehal og tilslutning til hovedsporet. Opgaven udføres af samme konstellation af rådgivere og entreprenører som DSB's værksteder ved Godsbanegården i København og i Næstved. Der er derfor mange gode projekterfaringer, der kan overføres til værkstedet i Vinge, ligesom der er et allerede etableret og særdeles velfungerende samarbejde aktørerne imellem. Bygherre DSB Ydelser Samtlige ingeniørdiscipliner i alle faser – herunder komplet bygningsdesign, anlægsarbejder, stibroer og vejunderføringer.