En af markedets største pharmarådgivere

LBP Engineering er blevet en del af Artelia, og det er et
win-win-match. Med LBP’s stærke kompetencer inden for procestekniske anlæg, test og kvalificering og Artelias brede multidisciplinære kompetencer
har vi skabt en division for Pharma & Life Science, der er blandt de største på det danske marked.

Pharma er i dag en selvstændig division i Artelia og fungerer som full service-rådgiver, der kan varetage alle projektfaser inden for koncept og udvikling i pharma-industrien. Divisionen består af de stærke ressourcer fra det tidligere LBP og en række dygtige folk fra Artelia, som sammen skal føre fagområdet til et nyt niveau, der kan stå stærkt i et spændende marked i vækst.

“Da vi gik sammen med Artelia, var det med fokus på, at vi skulle fortsætte med at levere på det marked, vi er vant til. Samtidig kunne vi se en synergi i, at Artelia har specialister inden for ventilation, brand, bygnings-installationer og -statik, hvor vi tidligere i LBP har købt os til de ydelser hos andre rådgivere. Vi oplevede også at måtte sige nej til kunder, da vi ikke selv havde ressourcerne til at løfte opgaven. Særligt brandrådgivning har været en udfordring, men efter sammenlægningen med Artelia har vi fået adgang til den specialistviden, og det er en stor fordel,” forklarer forretningschef Lars Bjarne Pedersen.

Stort drive og mange ambitioner
Ambitionerne slutter ikke med sammenlægningen, selv om pharma-divisionen i Artelia i dag er blandt de største i markedet til at dække hele spektret af rådgivning til medicinal- og biotekindustrien. Drømmen er at kunne byde på flere og større projekter, der dækker hele processen fra koncept til udførelse – og drivet er til stede. Siden LBP blev grundlagt i 2004, har virksomheden haft en stærk, stabil vækst på 10-15 % om året og er blevet kåret til
Gazellevirksomhed flere år i træk.

“Vores styrke er, at vi har et stort know-how på pharma-området og en tæt relation til kunderne, hvor vi lægger vægt på at yde målrettet rådgivning, der er tilpasset de enkeltes forskellige behov. Efter sammenlægningen med Artelia kan vi udvikle og styrke denne relation yderligere. Vi har fået over 1.000 nye kolleger med kompetencer inden for en bred vifte af discipliner, vi kan trække på, hvilket også vil komme kunderne til gode,” udtaler Lars.

Pharma-industriens specielle krav
LBP har specialiseret sig i de behov, der ligger inden for pharma-industrien – det vil sige alt fra renrum, forsyningsanlæg og produktionsudstyr til produktion af
medicin. I pharma-industrien er et rum meget mere end et rum. Der skal tænkes hele vejen rundt ; fra indgangssluser til forsyningsveje og tilslutninger såsom
rendamp, sterile gasser og water for injection (WFI), hvilket bare er nogle af de krav, der stilles til den ultimative produktion af lægemidler.

Et typisk pharma-projekt kan f.eks. være en ny produktionsmaskine, der skal tilsluttes kundens faciliteter. Det kræver ofte helt særlige sterile forhold, som forudsætter, at produktionsflow og design er gennemtænkt og lever op til de specifikke krav. Pharma-produktion består som regel af lukkede processer,
hvor der ikke må være menneskelig kontakt med produktet.

Alt i alt kræver faciliteterne et sirligt tilrettelagt layout, og divisionen har derfor også procesarkitekter, der er specialiseret i at designe optimale produktionsflows
og imødekomme de komplekse forhold.

 

Vi står et rigtig godt sted sammen med Artelia. Vi deler de samme værdier, og et godt sammenhold og fællesskab
er væsentlige omdrejningspunkter for vores kultur. Der er også god synergi i vores faglige match. Den synergi skal vi udnytte. I den kommende tid skal vi derfor have fokus på at lære hinanden yderligere at kende, så vi kan styrke vores samarbejde og høste frugten af sammenlægningen.
Lars Bjarne Pedersen
Lars Bjarne PedersenForretningschef
Process engineering