Karenmaria Johansen
Arbejdsmiljørådgiver på DSB-værkstedet
Karenmaria Johansen
Arbejdsmiljørådgiver på DSB‑værkstedet

Betydningen af det gode arbejdsmiljø
I vores projekter bidrager ingeniører og bygningskonstruktører med forskellige fagligheder og kompetencer, som sikrer, at projekterne kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt.
På både store og små projekter samarbejder jeg tæt med arkitekter og ingeniører. Det gode samarbejde med de projekterende gør det muligt at finde bygbare løsninger, der tager hensyn til arbejdsmiljøet.
På den måde sikrer vi i fællesskab, at Artelias bygherrer kan bidrage til samarbejde om arbejdsmiljø på byggepladsen, og at arbejdsgiverne kan planlægge arbejdsprocesserne arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt.

Med i alle faser
Jeg nyder at kunne deltage i dialogen om arbejdsmiljø med mine mange kolleger i Artelia. Jeg oplever altid en stor åbenhed omkring samtalerne om arbejdsmiljø på tværs af fagligheder, og det gør Artelia til en særlig arbejdsplads.
Det er spændende at få indsigt i de mange forskellige discipliner, der spænder fra anlægsarbejde og konstruktion til føringsveje i bygninger og byggeledernes arbejde med at få det hele udført.
Som arbejdsmiljøkoordinator er jeg med hele vejen fra projektering til udførelse og bliver hele tiden klogere på de praktiske udfordringer, der opstår undervejs.


Mere end en arbejdsmiljørådgiver
Jeg er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør og har i flere år arbejdet som byggeleder. Det giver mig en solid forståelse for udførelsesfasen, reparation og vedligeholdelse. Den erfaring bruger jeg aktivt i sparring med projekteringsledere og fagledere under projektering. For mig handler arbejdsmiljø ikke kun om regler og procedurer, men om mennesker, samarbejde og ansvarlighed.
Jeg er glad for at arbejde i Artelia, hvor dialog og åbenhed vægtes højt, og hvor jeg føler mig værdsat.
Man kan ikke se det, men jeg er stærkt ordblind og kæmper ofte med det i hverdagen. Derfor betyder det ekstra meget for mig, at vi hvert år markerer International Ordblindeuge, fordi det viser, at der er plads til forskelligheder.



